Morten Filemon Olsen

At smide affald

2012-02-05T18:43:00.001+01:00

Der findes grundlæggende to typer mennesker. Dem, der smider affald i naturen, og dem, som ikke gør det.

Der er selvfølgelig tale om et kontinuum, hvor vi befinder os forskellige steder. Jeg vil nok placere mig selv så yderligt, at jeg hører til kategorien af mennesker, der også samler småaffald op, som jeg taber ud af lommen, selvom ingen har bemærket det.

Jeg har været i London fra mandag til fredag i denne uge. En dag, da jeg kom op fra en af undergrundsstationerne, blev min opmærksomhed fanget af et mindre knald, da en person kom til at sparke til en øldåse. En forretningsmand kom så helt naturligt gående imod stationen, bukkede sig ned og samlede dåsen op, hvorefter han fortsatte af en omvej forbi en skraldespand, før han så kunne fortsatte ned til undergrundsbanen.

Den mand brød kontinuumet. Han gjorde det mere, som jeg ikke lige havde forventet, at nogen ville gøre. Jeg tager mit eget affald med mig. Jeg samler mit eget affald op, hvis jeg taber det. Men jeg havde slet ikke overvejet at samle den dåse op. Jeg samler ikke cigaretskoder, øldåser (i hvert fald ikke uden pant) og anden affald, hvis det ligger på offentlig grund. Og da slet ikke et trafikkeret sted, hvor alle ser det. For det ville jo ikke engang blive opfattet som en god gerning, ville det? De fleste ville nok nærmere se skævt til og tænke sit om mig.

Jeg blev mentalt væltet omkuld af den mand, men jeg blev glad. Jeg blev glad, fordi han gjorde det mere, som ikke forventedes. Hvis vi alle gør lidt mere, end der forventes af god disciplin, så gør vi en forskel, som gør vores verden bedre end forventet. Så kan vi vise, at verden er lidt grønnere og lidt smukkere, end vi gør den til, når vi blot lader stå til med de problemer, som andre tilføjer verden.

At elske sine fjender

2012-01-29T14:33:00.020+01:00

"I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer [...]."
(Matt 5, 43-44)

Vi kan alle sammen finde nogen, vi ikke har det helt godt med, som Gilbert Rukundo udtrykte det ved gudstjenesten den 29. januar:

"Venner, om vi er i krig eller ej, om der er etnicitetsproblemer eller ej, vi har alle sammen - hånden på hjertet - nogle, om end vi måske ikke vil kalde dem fjender eller modstandere, nogle som vi ikke bryder os om, nogle som vi ikke er glade for, nogle som har såret os eller gjort os ondt på en eller anden måde."

Inden for psykologien bruges ordet attribuering, der dækker over årsagsforklaringer til handlinger. Grundlæggende kan man tale om personattribuering og situationsattribuering. Personattribuering er, når vi tilskriver grunde til personers handlinger i deres personlighed, f.eks. at de er onde eller ubetænktsomme, mens situationsattribuering er, når vi tilskriver situationen, som de handler i, som grunden til handlingen. Bredere set kan vi se situationsattribueringen som dækkende andre menneskers opvækstsvilkår, nederlag gennem livet og mindreværd. Hvis vi går så yderligt som til at tale om omvendt fundamental attribueringsfejl, så er det, når vi fjerner skylden fuldstændig fra individet, der handler. For de fleste mennesker er jo resultat af omgivelserne - positivt og negativt, om vi vil det eller ej. Og deres genetiske arv og undfangelse kan vi heller ikke give dem skylden for.

Når en person er blevet omsorgssvigtet gennem hele sin opvækst, aldrig har været ønsket og følt kærlighed, ikke har lært samfundets normer at kende, og derfor kun fået bekendte, der ikke tilskrev samfundets normer for gældende, så er det ikke mærkeligt, at den person ender som utilpasset i de normglades øjne - og måske endda som kriminel.

"Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«"
(Luk 23, 34)

Hvis man ser sine fjender i lyset af attribueringsteorien, er det svært, ikke at få medfølelse for sine fjender. Det paradoksale er også, at netop manglen på kærlighed ofte er kilden til vore sande fjender; de som vi ikke bare lader os irritere af, men som rent faktisk er fjendtlige og gør os ondt. Kun kærligheden kan genoprette det tabte, men tør vi elske vore fjender?

Hvis vi lærer vores fjender rigtigt at kende, så bliver spørgsmålet måske nærmere, om vi kan lade være?

"Hvis I kun elsker dem, der elsker jer [...]
[og] kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så?"
(Matt 5, 46-47)

Hvis vi ønsker at skabe forandring, skal vi begynde et sted. Hvis ikke vi viser kærlighed, hvordan skal de, der ikke kender til kærlighed, så kunne vise os kærlighed?

Jeg vil gerne afslutte med en opfordring fra Gilberts Rukundos prædiken:

"Vi skal bede i stedet for at bagtale. [...] Bagtalelse er som gift, bøn er derimod som modgift."

Vi kan have lyst til at søge medlidenhed hos andre, når nogle gør os ondt, men ofte burde vi i stedet gå i forbøn for skyldneren.

Smerte

2012-01-02T11:19:00.004+01:00

Jeg føler mig som den overfaldne
i lignelsen om den barmhjertige samaritaner,
når jeg haltende kommer gående med min punkterede cykel.

Jeg bliver forbigået.
Det eneste, som standser,
er de forbigåendes hvilende blikke.

Jeg er dog ikke ofret i lignelsen om den barmhjertige samaritan,
og intet menneske er skyld i mine smerter.

Vollsmose-drenge forstår sig på kollektiv trafik

2011-08-31T16:46:00.002+02:00

I forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps butiksindsamling til fordel for Afrikas Horn, var jeg i dag i Vollsmose for at samle indsamlingsbøsserne ind. De har nu stået i forskellige butikker i Vollsmose i lidt over en måned.

På et tidspunkt spurgte en dreng mig, om han måtte køre med. Jeg smilede lidt af det, men lod ham sidde bag på cyklen. Han var også sammen med en anden dreng, der så måtte løbe ved siden af. Jeg blev ellers spurgt, om jeg ikke kunne have to med, for det kunne den enes fætter nemlig sagtens!

Sjovt nok er det ikke første gang, at jeg oplever noget lignende i Vollsmose. For ca. et år siden oplevede jeg også, at der var en der spurgte mig, om han ikke måtte sidde bagpå.

Jeg elsker virkelig Vollsmose! Folk er ikke bange for at spørge om noget. Der var en dreng, der bare begyndte at snakke til mig, da jeg kom ud fra Vollsmose Torv. Det viste sig, at han går på en ny privatskole tæt på, hvor jeg bor. En ung fyr råbte efter mig, fordi han troede, at min taske var ved at falde af baggagebæreren, og en pige hilste på cykelstien med et "Hav en god dag!" - Alt sammen skete i dag i Vollsmose.

Jeg forstår simpelthen ikke Alex Ahrendtsens had til Vollsmose. Jeg tror aldrig, at han kommer i det rigtige Vollsmose. Han holder sig sikkert i skjul på sin side af Åsumvej, hvorfra han kan dagdrømme om alle de forfærdelige ting, som han synes burde ske i Vollsmose. For hvis der nu bare opstod en borgerkrig i Vollsmose, så kunne man få smidt en masse mennesker ud af landet... Men hvem vil dog lægge op til en sådan krig?

Tiende

2011-08-11T21:43:00.002+02:00

Tankerne kører rundt

2011-06-06T18:33:00.002+02:00

01.28

Tankerne kører rundt. Forkert udtryk. Udtryk lyder også helt forkert. Jeg kan ikke sove. Jeg vender og drejer mig. Det er alt for varmt. Jeg burde have læst, jeg burde sove. Jeg burde måske læse, nu hvor jeg ikke kan sove. Jeg bør ikke begynde at læse, idet jeg måske ellers falder i søvn om lidt.

Jeg vender igen. Tankerne vendes. Tankerne fylder for meget. Jeg skal koncentrere mig om et og pludselig kommer idéer og inspiration til noget andet. Jeg tænke bedst, når jeg er stresset. Stress er en reaktion. En reaktion fordi hjernen har brug for noget ekstra. Noget ekstra jeg ikke formår at bruge på det tiltænkte. Noget ekstra der inspirerer. Jeg bliver inspireret og ledt væk fra det, som jeg skulle. Det jeg skulle, når jeg ikke.

Telefonen ringede

2011-06-06T18:31:00.002+02:00

01.15

Telefonen ringede. Endnu et godt tilbud, den rigtige salgsstemme og en oplæsning fra skærmen, der fik modtageren til at forestille sig sælgerens øjne glide hen over linierne på sin skærm foran sig. Det var ikke engang rigtigt onde øjne, de virkede sådan rimelige almindelige, måske lidt udstående. Sælgeren udtalte produktets navn helt forkert, og han hed i hvert fald ikke Jakob, som han påstod. Det kunne tydeligt høres.

Manden bag ved Jakob måtte være i dybe problemer, siden han manipulerede sig til dette. Eller måske regnede han rent faktisk dette for at være et rigtigt arbejde. Det fik ham til at tænke på, at det vel egentlig gjorde problemet større.

Han forestillede sig pludselig, at Jakob måske var den stereotype sælger med skjorte og slips og slet ikke den stereotype, studerende fritids-telefonsælger i en skrigende grøn t-shirt med et mærkeligt, udtværet, uigenkendeligt motiv eller måske bare en gammel slidt t-shirt og et par jeans.

Han svarede ja og nej uden at være afvisende for høflighedens skyld, men i virkeligheden var det jo ikke særlig høfligt, når det alligevel endte med et nej tak, og Jakob var i den situation, at han kun fik løn for "ja tak".

Han smed sig på sofaen. Medlidenheden var væk, problemet ikke længere kært og håndterligt.

Alle efterspørger socialt engagement

2011-04-06T13:27:00.005+02:00

Vores internationale mission har været en undskyldning for en udlicitering af vores moralske ansvar for socialt engagement. Vi har som menigheder støttet op om et stort arbejde blandt mange nødlidende i lande langt væk fra os selv. Det er på tide, at vi tør tage noget af ansvaret tilbage til gavn for fattige, svage, undertrykte og socialt marginaliserede mennesker i vores egen by og omegn.

Det er dog vigtigt at gøre det klart, at jeg ikke hermed mener, at vi skal nedruste vores engagement i tredieverdenslandene, men at vi skal turde påtage os det moralske ansvar for socialt engagement, som vi for længst har ladet reducere i takt med velfærdsstatens udvikling. Der er dog forsat ildsjæle, der arbejder med den sociale dimension, men der er ikke mange sociale projekter, som vi som hele menigheder er fælles om. De internationale projekter står vi fælles om, men det lokale arbejde ud fra kirkerne er ofte styret og drevet af enkelte ildsjæle, der såmen ofte roses for deres store engagement, men står meget alene om det. Til trods for at arbejdet er lokalt, så er ejerskabet ofte fjernere, end f.eks. et arbejde med forældreløse børn i Afrika.

Ovenstående introducerer det første af tre 'opmærksomhedspunkter', som jeg vil fremføre. Det første opmærksomhedspunkt kan kaldes: "Det moralske ansvar for socialt engagement". Det næste kalder jeg "Baggrunden for det sociale engagement", mens det tredie er "Det ægte sociale engagement".

Når jeg hentyder til baggrunden for det sociale engagement, tænker jeg på grunden til, at det efterspørges i menighederne. Er det fordi, vi vil være kendt for at være socialt engagerede? fordi vi vil udvide vores kontaktflade? eller fordi vi føler os kaldet til at være Guds hænder i verden og dermed også i lokalsamfundet?
Det er forskellige motiver, der dog alle kan være meget gode. Jeg synes dog ofte, at det kommer til at handle om stolthed; at vi vil være kendt for at gøre noget godt for bestemte grupper i lokalsamfundet, og at den socialteologiske dimension slet ikke indtænkes: At vi er kaldet til at være Guds hænder i verden, sådan som Jesus var os et eksempel. Vi bør altså ikke altid tænke, hvilken form for socialt arbejde, der bedst kan føre folk til tro, men forstå at det sociale arbejde i sig selv er at gøre "Guds tjeneste".

Det leder mig over til det tredie opmærksomhedspunkt omkring det sociale arbejde. Det vi skal være opmærksomme på her er, at hvis vi sætter noget nyt arbejde i gang, så lige meget hvilket motiv vi har for det, så er vi nødt til at respektere og anerkende mennesker, der hvor de er, og som de er. Vi kan ikke kræve at folk skal komme til tro, vi kan heller ikke tvinge dem til at lytte til os, men vi kan række vores hænder ud og med respekt for dem som medmennesker vise vores engagement. Det engagement må ikke være manipuleret. Hvis vi tror, at vi kan agere socialarbejdere, men i virkeligheden tænker evangelisation først og fremmest, så vil det sandsynligvis ikke føre til nogen succes.

At undgå socialt engament, fordi evangelisation ikke kan indtænkes i det, tænker jeg altså også er helt forkert, da jeg jo mener, at det sociale arbejde er en moralsk pligt i sig selv, som vi er kaldet til. Guds kærlighed er utrolig svær at forklare, men det bør ikke forhindre os i at lade folk erfare den.

At tro på Jesus [i mødet med en muslim]

2011-03-06T18:02:00.002+01:00

- om at turde være enige om det, man er enige om.

Jeg tror på Jesus. Jeg tror på Jesus som i Bibelen betegnet ”Guds søn”, og at alt hvad Jesus gjorde var i tråd med Guds vilje.

Jeg har mange muslimske venner, som jeg har diskuteret religion med mange gange. At der findes danskere, – i særdeleshed unge – der tror på Gud, som jeg gør, overrasker dem. Når jeg besøger dem i deres hussainia (betegnelsen for en shia-muslimsk, religiøs klub à la moské) bliver jeg spurgt af børnene, om jeg er der for at lave et projekt til skolen eller vil konvertere til islam. De forstår ikke, at man som ung dansker kan være troende kristen og samtidig anerkende andre troende og have interesse for deres religion og lyst til at diskutere med dem. Og i diskussion også være villig til at lytte til og lære af dem.

Jeg er ikke blevet tvivler eller muslim af at diskutere religion med muslimer. Men jeg er blevet mere bevidst om, hvad det egentlig er, at jeg tror. Og hvordan jeg definerer det, jeg tror.

Jeg har blandt andet diskuteret gudssyn i forhold til kristendom og islam. De muslimer, jeg har diskuteret med, har ikke kunnet forstå, at jeg kan sige, at jeg tror på én Gud, men samtidig kalder Jesus for Gud eller Guds søn.

I deres grundsyn vil Gud aldrig kunne være to- eller tredelt. Det menneskeskabte treenighedsbillede, som jeg personligt synes forvirrer mere end det gavner, er helt utænkeligt, ligesom det er helt utænkeligt og blasfemisk, at skulle forestille sig Gud få et biologisk barn.

For at vi kan blive enige om, at vi begge tror på en monoteistisk gud, – altså én gud – så har jeg måttet ændre min terminologi – og dermed ikke nødvendigvis også min teologi. Det har dels været nødvendigt for at blive respekteret af muslimer som monoteist, men også for at jeg har kunnet vide helt sikkert med mig selv, hvad det er, at jeg tror. I en mere muslimsk-venlig terminologi kunne Johannes-prologen defineres som en beskrivelse af ”Guds vilje inkarneret i kød og blod”. Det er det, jeg ser som det vigtige, og som jeg ved, at jeg tror. Når mine muslimske venner sætter ordvalget på spidsen omkring Guds søn, så spærrer gudskrænkelsen for en enighed, der i grunden allerede findes. At Gud er én.

Vi skal ikke være bange for muslimer. De anerkender Jesus, – til forskel fra jøderne – men de kender ham bare ikke lige så godt, som vi gør.

(Refleksion over en prædiken, jeg ikke selv har hørt.)

Om evangelisation

2010-12-18T17:06:00.002+01:00

Dialog med en flersidet positiv tilgang kan skabe enighed eller forståelse. Fundamentalistisk konfrontationsevangelisme skaber distancering eller fører til bekræftende anderkendelse af en allerede forudindtaget overbevisning.

Religions verificeringsproblem

2010-12-17T12:20:00.001+01:00

Så længe en religion ikke kan komme med videnskabelige forklaringer på en guds eksistens og skaberevne, der vel at mærke ikke kan falsificeres, skal den holde sig fra videnskabelige forklaringer på det.

Men troen på en gud kan falsificere enhver videnskabelig forklaring, der ikke stemmer overens med gudsbilledet.

Religions regelproblem

2010-12-16T19:44:00.002+01:00

Religion bliver et problem, når der er for mange regler. For så ved tilhængerne ikke, hvad de skal stille op, når de kommer i en situation, der ikke er faste regler for. Og så handler de forkert.

Lidt men velbegrundede regler kan virke som vaccine, men mange uargumenterede regler virker som virus.

Forslag til GMO-mærkning

2010-12-06T10:58:00.004+01:00

Jeg vil gerne kunne vælge GMO-kød fra. Derfor har jeg kontaktet Per Clausen, MF for Enhedslisten, med følgende forslag til ny mærkningsordning.

Kød fra dyr, der ikke har fået GMO-foder, kan få et 'v' for det i et statskontrolleret system med flere 'felter'. Andre felter kunne f.eks. være 'økologisk' eller 'frilands gående'. Hvis produktet har Ø-mærket betyder det, at alle krav i 'det andet mærke' er opfyldt + lidt mere, og man derfor ikke bør behøve at bekymre sig om produktets 'renhed'.

På den måde vil forbrugere nemt kunne se, at et GMO-frit produkt ikke er lige så godt som det økologiske. Dansk Folkeparti er jo bange for, at Enhedslistens forslag vil få forbrugerne til at vælge Ø-mærket fra.

Ved at indføre min mærkningsordning, vil forbrugere få meget lettere ved at vælge GMO-kød fra, men der vil også blive sat mere fokus på, hvad Ø-mærket egentlig indebærer.

Næsten alt kød, der ikke er økologisk, stammer fra dyr, der har fået GMO-fodder. Det er bare ikke særlig mange danske forbrugere, der er opmærksomme på det.

Jakobs død

2010-11-20T11:25:00.005+01:00

"Da Jakob havde givet sine sønner denne befaling, trak han sine ben op i sengen. Så døde han og gik til sin slægt."
- 1 Mos 49, 33.

Dette var, hvad jeg læste, lige inden jeg for alvor lagde mig til at sove sent i går aftes. Det var ikke det mest opmuntrende at læse, når man lige har trukket sine ben op i seng. Det blev ikke bedre af, at jeg lige havde set den småuhyggelige film: "The Manchurian Candidate".

Jeg var seriøst lidt bange for, at jeg ville miste livet i løbet af natten; ikke at vågne op i dag.

En anderledes cykeltur

2010-11-10T16:28:00.003+01:00

Jeg er netop drejet til venstre, for at køre ad en af de andre cykelstier i denne berygtede bydel. Jeg er på vej hjem. Jeg har været i bydelen i forbindelse med et interview, jeg skulle lave med en i forbindelse med en interview-øvelse. Lidt henne af vejen går en teenage-dreng. Han vender sig halvt om og rækker armen ud. Han beder mig om at stoppe.

Drengen spørger, om jeg skal videre lige ud ad stien, og om han må køre med. Jeg svarer ret hurtigt ja. Inden jeg sådan rigtigt for tænkt over, hvordan det skal kunne lade sig gøre; og inden jeg får konstateret, at jeg faktisk har en bagagebærer på cyklen.

Han sætter sig på skrå på bagagebæreren, og jeg begynder at træde i pedalerne.

Han spørger, hvor jeg skal hen. Jeg svarer, at jeg er på vej hjem, og hvor jeg bor. Jeg spørger ham, hvor langt han skal, og hans tvetydige svar, der både indebærer noget med en vej til højre og banegården, får mig til at frygte, at han vil sidde bag på helt ind til centrum.

Han spørger mig, hvad jeg har lavet derude. Jeg svarer ham ærligt, at jeg har været ude at interviewe en, og hvor det var henne. Han kender godt stedet, og det viser sig, at han også kender den interviewede. Drengen siger, at han er fin nok. Det samme indtryk, havde jeg også fået af ham.

Vi fortsætter hen over broen, der adskiller bydelen fra resten af byen.

Han beder mig sætte godt med fart på ned ad bakken. Jeg gør næsten, som han beder mig om. Vi overhaler en kvindelig cyklist, og kun lidt efter er han åbentbart fremme og beder mig stoppe. Han siger tak for turen og ønsker mig en god dag. Jeg svarer tak og ønsker ham i lige måde, men han er allerede på vej væk. Jeg cykler hjem.

Tv-censur som udlændingepolitik

2010-11-01T22:12:00.002+01:00

Jeg sidder i sofaen i et nydansk hjem. Den etårige datter går rundt, sætter sig på gulvet, sætter hovedet lidt på skrå og giver mig et forsigtigt smil.

Pia K. har for få dage siden forslået et forbud mod paraboler i Vollsmose. Senere et forbud mod de to måske mest kritiske og objektive internationale, arabiske tv-kanaler.

Jeg ser på hjemmets 20"-tv og tænker, hvad mon Pia K. siger til, at de nu sidder og ser DR2 Udland?

Psykopati

2009-11-10T14:06:00.004+01:00

10.11.2009

Er tårene,
der triller ned ad mine kinder,
et udtryk for, at jeg alligevel føler empati,
eller skyldes de blot,
den isnende vind,
der rammer mine øjne,
dennne kolde
efterårsdag.

Måge

2009-11-08T15:57:00.008+01:00

08.11.2009

Lige som det skal til at slutte,
ser jeg en due flyve tæt forbi
det store matterede vindues
øverste, kvadratiske rude.

Måske er var det bare en måge.

Inde bag alle de lag,
hvor vi har gemt os,
kan det også være det samme;
om det var en due eller blot en måge.

Kulde

2009-11-05T17:56:00.009+01:00

05.11.2009

Jeg cykler og er nået ind til midtbyens store kryds.
Jeg føler mit yderste hudlag på kinderne flække,
på samme måde som da jeg for få dage siden oplevede,
en vandkande flække, da jeg tog den direkte ud af opvaskeren
og hældte koldt vand i for at nedkøle den.
Hvad angår glas, lærte jeg af min fejl.
Men det fik mig ikke til at huske
ansigtscremen i morges.

Den barmhjertige samaritaner 2009

2009-09-13T16:42:00.005+02:00

Han havde endnu en gang tilladt sig at gå en tur midt under gudstjenesten, som han alligevel ikke forstod noget af. Han ville en tur forbi sin nye ven, falafel-handleren længst væk af dem alle; i den modsatte ende af det indre centrum, tæt ved banegården.

Men dér, midt på vejen, skuede hans øjne en sammensunken skikkelse, mørk i huden og sorthåret sidde op af cykelstativerne, der i dag ikke husede særlig mange cykler i forhold til kapaciteten. Ukomfortabelt må det have været at sidde op af dem.

Først efter nogle yderligere skridt og nogle længere blikke kunne han genkende manden. Han burde også have været med til gudstjenesten. Han fortsatte videre, men for hvert skridt øgedes den dårlige samvittighed. Var han levitten, der lod den lidende mand ligge? Han opmundrede sig selv med, at han nu havde en grund til at besøge sin falafel-ven.

Da der ikke stod et skilt uden for som sædvanligt, gik han direkte forbi. Først en ti meter senere, opdagede han, at han var gået for langt. Pinligt, da han så endte med at gå lige bagved nogen, der lige havde passeret. De gik over på det modsatte fortov. Måske fulgte de sig forfulgt af ham.

Han gik de omkring ti meter tilbage, så at der var gitter for vinduerne, men at døren stod åben. Og minsandten, det var den rigtige falafel-mand, der stod derinde. Han gik ind og spurgte, om der var åbent. Det var der ikke helt endnu. Falafel-vennen havde sovet over sig og var derfor først ved at åbne nu. Han bestilte et tyrkisk brød og en vand. Han fik lov til kun at betale for vandet og gik derfra igen mod cykelstativerne.

Da han kom tilbage til cykelstativerne var manden væk. Den dårlige samvittighed kom igen. Købet af brød og vand, der godt nok kun løb op i et mindre coin offer, havde ellers lige været det, der skulle til, for at få samvittigheden på plads. Han fortsatte tilbage mod kirken. Igennem gågaden, hen over rådhuspladsen, men nåede ikke ned af det lille stræde, for dér så han manden gå hen mod en bænk og nærmest falde ned på den.

Han gik hen til ham. Manden, der var omtrent lige så fuld som han havde forventet, genkendte ham næsten med det samme. De snakkede kort sammen, men manden ønskede hverken brød eller vand. Han havde vist også fået nok at drikke. Nu ventede manden blot på bussen, der skulle køre ham hjem efter en hel nat i byen på egen ensomme hånd. Manden skulle hjem og sove, han skulle arbejde igen næste dag.

Brian D. McLaren: Everything Must Change

2009-07-19T00:00:00.003+02:00

- Jesus, Global Crises, and a Revolution of Hope

Jeg er netop blevet færdig med nævnte bog af McLaren. Det er den første bog, jeg læser af ham, og det har taget mig næsten et halvt år at få den læst færdig.
For det første, har jeg læst mange bøger sideløbende, for det andet har det været en småirriterende bog.

McLaren bruger de første kapitler på at undskylde, at han er så provokerende - hvilket han overhovedet ikke er på mig. Derefter kommer han med nogle forklaringer på hvordan forskellige systemer i samfundet fungerer, og hvordan de bør ændres. Selvom jeg ikke helt udholdt at sætte mig ind i hans opdelinger og definitioner, følte jeg mig langt hen ad vejen klogere end ham - Ja, det ved jeg! (- til tider efterfulgt af: men så enkelt er det bare ikke - eller - det er prøvet, men det fungerer ikke i praksis) Men nu er det jo også mig, der bor i Skandinavien og ikke ham.

Han prøver at være fritænkende, men deler alligevel alting op i rammer og punkter - præcis som højrefløjsteologerne, som jeg håbede at se mere kontrast til. Det er tydeligt, at han gør meget for sin målgruppe, og det er nok derfor at jeg bliver irriteret. Bogen er ikke skrevet til mig. Jeg forstår allerede hans pointe. Bogen er skrevet til dem, der tror at Rick Warren har fundet de fem formål af ren sandhed, nemlig: Lovprisning, fællesskab, discipelkab, tjeneste og evangelisation - og at resten af verdens problemer ellers må være op til Gud og præsidenten at få styr på.

På trods af min umiddelbare smånegative oplevelse med bogen, er jeg fortsat opsat på at skulle læse "Kristen på en ny måde", som jeg forventer er helt anderledes - i hvert fald genremæssigt!

Student

2009-07-13T19:05:00.005+02:00

Det er så mærkeligt. Tiden går så ufatteligt langsomt, når man er midt i det, men når man er færdig med skolen, så er tiden næsten gået alt for hurtigt.
Jeg har svært ved at forstå, at jeg faktisk ikke har sommerferie nu. Jeg har nemlig endnu intet at vende tilbage til efter den ikke-eksisterende sommerferie.

Det er dejligt at være færdig. Dejligt at det lykkedes mig at blive student. Næsten lige siden, jeg begyndte på gymnasiet, har jeg været i tvivl om, hvorvidt det har været det rigtige valg. Men nu er jeg i hvert fald bare glad for at være færdig. Glad for at jeg har en gymnasiel uddannelse. Og ikke mindst glad for det (brugbare), jeg har lært og de oplevelser, jeg har haft sammen med mine klassekammerater. Specielt studieopholdet i USA, der blev en fantastisk oplevelse. Jeg havde nærmest frygtet turen siden 1. g, men det blev så fedt!

Nu er planen så, at jeg skal søge de ikke-eksisterende ledige jobs, som jeg ikke enten er under- eller overkvalificeret til. Det er lidt frustrende, at man får hue på og lever i en fantastisk rus over at være færdig, men så opdager, at det at være student ingen ting er i sig selv. Det er, som en af mine kloge lærere sagde til vores gallafest, "adgangsbiletten".

Merci, mon dieu!

2009-05-06T22:21:00.003+02:00

Jeg havde en rigtig god oplevelse i proces i dag.
Jeg og min klassekammerat, jeg laver produkt med, orkede virkelig ikke mere, og kunne ikke finde den eddikesyre 0,002 M-opløsning ;), som vi lige skulle bruge.
Vi havde kigget de forskellige flasker igennem, i det skab, den skulle stå i, men kunne slet ikke finde den. Men kort efter gik jeg så ind i rummet igen, og i det jeg ser mod skabet, ser jeg med det samme flasken forrest på nederste hylde!

Merci, mon dieu!

Det virkede som en rigtig god opmundring, hvor vi virkelig ikke havde overskud og idé om, hvordan vi skulle komme videre.

Lidt efter, muligvis grundet "Merci, mon dieu"-udbrudet, som vi af mærkelige årsager har brugt flere gange i løbet af værkstedsugen, begyndte min klassekammerat og jeg at snakke om Gud og dåb. Han spurgte, om dåben eller gud kom først?
Jeg troede først, at han var helt useriøs, men han mente det faktisk seriøst. For han havde jo lært, at man skal være døbt, for at få evigt liv...

Merci, Folkekirke-vrangdåbs-teologi og mislykket konfirmationsforberedelse!
(ironi uden yderligere kommentarer)

Vi fik dog lavet alt det, vi skulle, og vi er klar til at fortsætte og afslutte i morgen. :)

At være fremmede sammen

2009-04-21T09:31:00.002+02:00

Ved du hvor, jeg kan smide det her ud?

- Ligner jeg generelt en, der ved, hvor der er en skraldespand, i hvilken som helst kirke?

Jeg danner et småfornærmet ansigtsudtryk og holder en kort opfattelsespause, men svarer mere neutralt og høfligt: "Nej, det ved jeg ikke".

Jeg var i Oure i søndags, til rock-gudstjeneste. Det var rigtig godt og spændende at se at ALLE aldre var repræsenteret. Der var både børn, teenagere, unge, forældre og desiderede gamle mennesker.

Pigen, der spurgte mig, var tydeligvis (næsten) lige så uvandt med at komme her, som jeg var. Vi var fra forskellige kirkesamfund fra forskellige byer - og bandet kom helt fra Sjælland. Der blev råbt "halleluja" mere end normalt i baptist-sammenhænge, og der blev grint i langt højere grad end gennemsnittet ved traditionelle baptist-formiddagsgudstjenester.

Vi var mest af alt fremmede sammen i tilbedelse og fest - for vor fælles Gud.

Natkirke hele natten

2009-04-12T21:13:00.003+02:00

Natten til i dag tilbragte jeg dels i Natkirken og dels i Baptistkirken (samt Klosterbakken på strækningen mellem kirkerne).

Der var i forbindelse med påsken åbent i Natkirken hele natten fra klokken 23 i går og indtil i morges, hvor vågenatten blev afsluttet med en påskegudstjeneste klokken 7.00.

Der var en lille andagt hver time, som jeg deltog i. Men mellem andagterne forsøgte jeg at få en halv times søvn i Baptistkirken, hvor der i forvejen overnattede omkring 75 mennesker på grund af Burmese Christian Fellowship's påskestævne.

Stævnet kommer der mere om senere, for jeg tror hellere, at jeg må få skrevet en artikel om det til kirkebladet. Heldigvis fik jeg tolket lidt af seancen i eftermiddags, hvor nogle deltagere fortalte, hvad de havde fået ud af stævnet.

Den moderne familie

2009-04-01T00:11:00.003+02:00

Uddrag af dansk stil. Nedenstående afspejler ikke nødvendigvis mine holdninger.

Formålet med ægteskabet har ændret sig. Det er ikke tvunget eller arrangeret (på af forældrene-måden, men i høj grad den organisatoriske med wedding-planners med headsets osv.), det er ikke ramme for sex, det vælges ikke af fornuftige årsager, men alene på baggrund af erstatningsreligionen kærlighed, og da kærligheden ikke varer evigt, må nutidens fornuftsægteskaber være "ægteskaber med særeje”. Vi bliver måske ikke ligefrem gift med en forventning om at kærligheden en dag vil ophøre. Men indtil vi bliver kærlighedsreligiøse fanatikere, der blændes af troen på, at parforholdets forelskelse varer ved, kan de fleste ikke forholde sig til tanken om at skulle leve og bo sammen med det samme menneske resten af deres liv.

Samtidig må vi også indse at flere og flere familier består af en forælder, ugifte forældre, en blanding af biologiske og stedforældre eller måske ligefrem to forældre af samme køn udover det ønskede ”halvandet barn”. Familiesammensætningerne er uden tvivl anderledes i 00'erne end tidligere i menneskehedens historie. Men samtidig skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at ægteskabet som vi kendte det også kun har været i brug i en begrænset periode.

Børn vokser op med mere eller mindre opdragelse. Når vi ser forældre opdrage autoritært, ringer vi enten til socialforvaltningen og anmelder det, eller føler os som dårlige samfundsborgere, fordi vi ikke gjorde det. I 00'erne er den eneste accepterede opdragelsesform den autoritative, hvor argumenterne tæller og det autoritære: ”fordi jeg siger det”, ikke er et gældende argument.

Børnene vokser op med påvirkning fra reklamer og ikke mindst de flere og flere medier med børnene som målgruppe. Der dukker konstant nye børnekanaler op og ligegyldigt, hvor pædagogisk korrekte tegnefilmene og børneprogrammerne er, så ændrer det ikke på det faktum, at reklamepauserne er ideelle markedsføringskanaler for legetøjs- og spilfirmaer, der vil gøre hvad som helst for, at børnenes penge ender i netop deres lommer. Og de få børnekanaler, der ikke har reklamer, fås kun i tv-pakker fyldt med pornokanaler, der sender, når børnene vågner midt om natten og ikke kan sove, og Disney Channel allerede for længst har sagt godnat. For alle børn i 00'erne har jo fået fjernsyn på værelset.

Arbejdet, karrieren, betyder meget mere. Arbejdet giver ikke blot ressourcen penge, men er en form for motivationsfaktor og identitetsgiver i vore liv. Arbejdet er for mange det sted, hvor de virkelig oplever at få succes, at lykkes, ikke mindst når familielivet allerede er begyndt at køre af sporet.

På trods af at arbejdsugen er blevet mindre og ferierne flere, arbejder vi mere. Både mor og far arbejder nu, og de tager ofte arbejdet med hjem. I hvert fald i tankerne.

Det hårde karriereliv på arbejdspladsen betyder, at forældrene gør ekstra meget for at slappe af med børnene, når de endelig har tid sammen. Det betyder også, at forholdet mellem børnene og deres forældre bliver mere venskabeligt. Forældrene har på grund af deres manglende tid med børnene ikke nogen realistisk idé om, hvad der er normalt for børn i deres børns alder. De er overbeviste om, at skolen og de andre børns forældre ville gribe ind, hvis børnenes adfærd var unormal eller forkert. Når alle forældre lever i den tro, danner det en ond cirkel af tro på noget, der reelt set ikke findes. En forflygtigelse af ansvar.

Forældrene er optaget af sig selv og børnene sejler i deres egen sø.

Jeg er begyndt at tage kørekort!

2009-01-05T22:31:00.003+01:00

I dag begyndte jeg at tage kørekort på Åløkke Køreskole. Eller det vil sige, min første lektion begynder først på mandag, men vi fik en masse fælles informationer om forløbet i dag. I er altså ikke til fare i trafikken før om en måneds tid. I kan i hvert fald ikke give mig skylden, hvis der sker noget!

Jeg begynder faktisk at synes, det er helt spændende, selvom jeg ikke har været så vildt opsat på det den seneste tid.

Vi var en hel del, der begyndte der i dag, så vi er blevet inddelt i to hold.

Nu er jeg begyndt at få SU, og snart har jeg også kørekort. Jeg bliver jo nærmest helf uafhængig af andre mennesker... Dejligt!

God gerning eller spild af penge?

2008-11-13T20:17:00.003+01:00

I går var der studievalgsdag for tredieårs gymnasieelever. Jeg var ude på universitetet og høre om religion og bagefter inde på Den Sociale Højskole og høre om socialrådgiveruddannelsen.

Begge dele var spændende, men jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke skal læse religion.

Jeg var i god tid inde ved Den Sociale Højskole, så jeg gik lidt rundt udenfor. Pludselig kommer en arabisk udseende mand hen til mig og rækker mig hånden for at hilse. Jeg hilser pænt, og manden begynder at tale til mig på gebrokken dansk, som jeg kun forstår dele af. Jeg finder dog frem til, at mandens bil holder længere henne på parkeringspladsen, og at han mangler benzin.

Jeg troede først, at han ville have mig til at hente benzin for ham, og gjorde ham opmærksom på, at jeg ikke selv var i bil. Men det viste sig, at han blot ville låne penge. Jeg gav ham, hvad han bad om, og han gav mig hånden og ønskede mig en rigtig god dag.

Gjorde jeg en god gerning? spildte jeg blot penge? eller blev jeg ligefrem snydt?

De spørgsmål fløj igennem mit hoved efterfølgende.

Men hvis jeg nu gjorde en god gerning, kan jeg så være bekendt at tvivle?

Texas Conclusion - Fredag/lørdag

2008-11-08T16:50:00.003+01:00

Nu er jeg hjemme igen! Jeg har ikke fået sovet meget, siden jeg stod op fredag morgen i Austin, så jeg føler mig småtræt.

Turen hjem gik ellers rigtig godt!

I Kastrup mødte jeg Jacob fra min gamle klasse. Det var virkelig underligt, at jeg lige skulle møde ham dér!

Men nu er jeg altså hjemme igen, og på mandag begynder jeg i skole igen. Heldigvis skal jeg først møde klokken 12. Og engelsk er aflyst hele ugen!

Texas 28. dag - Torsdag

2008-11-07T07:13:00.005+01:00

I dag var sidste undervisningsdag på ACC!

Vi havde History, Gaming og Open Lab. I Gaming skulle vi i dag fremlægge de spil, vi har konceptudviklet, siden vi begyndte i skole herovre. Det gik heldigvis fint!

Udover vores undervisere og lærere, var der også to andre, der overværede vores fremlæggelser. Den ene var vist nok fra spilindustrien, og den anden var kvinden fra "The Evacuation dag". Den kvinde, som havde læst Simones blog, og som genkendte mig, da vi blev evakueret.

I Open Lab, som er en fortsættelse af Gaming bare uden undervisning, kom hun hen til os, og spurgte, om hun måtte stille os nogle spørgsmål. Det er åbenbaret hende, der primært skrive nyheder til ACC's hjemmeside. Hun spurgte også, om hun måtte bruge nogle af billederne fra Simones profil!

Til aften var hele klassen på "El Sol y La Luna". Her spiste vi sammen med de fleste af vores undervisere. Det var skuffende mad, og det endte med at blive dyrt. De skrev 25 % på regningen som drikkepenge, fordi vi var en større gruppe!

Efter aftensmaden tog nogle af os videre til "Red Eyed Fly", hvor Jennifers 21-årige søsters kæreste, skulle spille med sit band: "Flawless Escape". Jeg synes faktisk, de var meget gode. Og de spillede ikke vildt længe, så det var meget passende.

Ellers har dagen stået på pakning, hvor der har været plads til det. I morgen går turen jo tilbage til Danmark!

Texas 27. dag - Onsdag

2008-11-06T06:23:00.002+01:00

I skolen havde vi i dag vores sidste Literature time, og i Gaming prøvefremlagde vores præsentation, der skal fremlægges rigtigt i morgen. Det gik heldigvis rimeligt, og jeg føler mig fint nok forberedt.

I eftermiddags tog jeg med Michael, Mathias og Simone ind til byen, hvor de skulle købe nogle sidste ting inden hjemrejsen, der nærmer sig med hastige skridt. I morgen får vi ikke så meget tid selv, da vi både skal i skole og være sammen hele klassen det meste af dagen derudover også.

Til aften var Simone og jeg i "The Mount Sinai Missionary Baptist Church" igen. Det var ikke en rigtig gudstjeneste i dag, men et foredrag om præstens tur til Ghana. Det var virkelig tydeligt, at mange amerikanere ikke har været uden for nationen!

Vi fik taget pænt afsked med kirken. Vi når ikke flere kirkebesøg i denne omgang. Men vi blev bedt om at komme igen, og en kvinde tilbød os, at vi kunne bo hos hende!

Texas 26. dag - Tirsdag

2008-11-05T07:08:00.005+01:00

Tirsdag den 4. november - Valgdagen!

I dag skulle vi efter skole ind til "The Driskill Hotel" i Austin centrum. Det er Austins fineste hotel, og dér demokraterne i Austin holdt deres officielle valgfest.

Først fik vi en tre retters menu, som helt klart må have været det bedste måltid, jeg har fået herovre. Bagefter gik vi op til festen, hvor der var sat storskærme op, så man kunne følge med i resultaterne. Der var rigtig mange mennesker, og det var svært at komme rundt!

Der blev virkelig jublet, da CCN kort før klokken 22-resultaterne, kom med breaking news, og udnævnte Barack Obama som nationens nye præsident!

Jeg genkendte to personer derinde. Den ene havde jeg set i "Austin Cornerstone Church", og den anden på Diversity Worshoppen.

Texas 25. dag - Mandag

2008-11-04T05:20:00.008+01:00

Nu er det blevet mandag igen, og vi var tilbage på skolen igen.

Til frokost gik Simone og jeg i Highland Mall, hvor vi spiste gyros pita fra "Great Wraps". Da vi skulle til at gå derfra, spurgte en kvinde ved bordet ved siden af, om vi ikke havde været i hendes kirke i går. Det viste sig, at hun havde set os i The Mount, baptistkirken.

Tilbage på skolen havde vi i dag politisk debat, hvor nogle stykker fra klassen, skulle repræsentere forskellige amerikanske partier. Det gik nok bedre, end jeg havde turdet forestille mig. Jeg var heldigvis ikke en af dem, der var blevet valgt til det!

Direkte efter skole gik Michael, Thomas, Simone og jeg på "Texas Land & Cattle Steak House". Det var fint sted, hvor priserne af gode grunde også lå en del over gennemsnittet. Men jeg slap rimelig billigt, på trods af, at det var godt, det jeg fik: "Spicy Glazed Shrimp". Men det var også tydeligt, at kvaliteten af maden blev prioriteret højere end udseendet!

Da vi var færdige med at spise, tog vi forbi "Target", inden vi vendte hjem til hotellet.

Texas 24. dag - Søndag

2008-11-03T05:49:00.008+01:00

I dag stod jeg allerede op klokken 7. Første gudstjeneste begyndte nemlig klokken 7.45 i "The Mount Sinai Missionary Baptist Church". Det var en rigtig sjov oplevelse. Dette var en rigtig negerkirke, med stort gospelkor og en masse gudstjenestedeltagere. Der var helt fyldt!

Vi var i alt fire hvide, inklusive Simone og jeg. De to andre var engageret henholdsvis i koret og bandet.

Bagefter gik vi direkte videre til "Austin Cornerstone Church". Vi nåede kun derhen få minutter før 10.30, hvor gudstjenesten begyndte.

Det var en noget anderledes og meget mere skuffende gudstjeneste i dag. Det begyndte godt med lovsangen, på trods af den halvgamle præst havde overtaget lovsangsledelsen. Men gudstjenesten udviklede sig til lad os alle sammen græde og ligge os på gulvet.

Da vi var færdige i Cornerstone, tog vi videre på McDonald's, hvor vi fik frokost. Ingen af os havde fået rigtig morgenmad i dag, da vi var løbet tør for yoghurt.

Ved 14-tiden tog Simone og jeg igen af sted, for at komme i "Austin Stone Community Church". Austin Stone holder til på "Austin High School" inde i centrum.

Vi steg på en tilfældig bus med retning mod centrum, og endte op i den modsatte ende af centrum end Austin Stone. Men vi sparede taxaen og fik lidt ekstra motion!

Gudstjenesten begyndte klokken 17, og vi var der cirka en halv time før. De fleste mennesker kom først lige inden eller lige efter, gudstjenesten skulle være begyndt.

Det var en elementfattig gudstjeneste med rigtig god musik og en halv time lang prædiken.

Det var en meget interessant oplevelse, men vi så også tydeligt, konsekvenserne af at være kæmpekirke som denne.

Da vi ankom, vidste ingen, om vi var der for første gang, eller om vi kom fast. Vi kunne være kommet og gået uden nogen havde hilst på os. Der var heller ikke noget fællesskab efter gudstjensten. Hvis man ville mere, skulle man selv skrive sig op til det.

Da vi forlod Austin Stone, skulle vi gå et stykke igen, inden vi kom til et busstoppested. Der måtte vi vente lidt, inden der kom en bus, vi kunne køre med.

Vi måtte stå af ved "Panda Express", og valgte at få mad dér. Vi var virkelig også blevet sultne. Bagefter gik vi direkte hjem for at øve til den politiske paneldebat i morgen, hvor Simone skal repræsentere det socialistiske parti - ufrivilligt!

Texas 23. dag - Lørdag

2008-11-02T05:28:00.007+01:00

I dag var vi tidligt oppe, for vi skulle til pow-wow - en form for indianerfest. Der var noget indmarch med musik og udklædte indianere og en masse kedelige boder udenfor.

Eftermiddagen havde vi hjemme, inden vi om aftenen tog til "Broken Spoke" i det sydlige Austin. Der spiste vi sammen og fik danseundervisning, inden der senere var live musik og åbent dansegulv. Det var faktisk meget sjovt!

I morgen har Simone og jeg planlagt tre kirkebesøg. Det første klokken 7.45 i baptistkirken. Heldigvis går vi over til vintertid, så vi kan få en time ekstra søvn i nat!

Texas 22. dag - Fredag

2008-11-01T06:19:00.010+01:00

I dag begyndte vi på "Texas State History Museum", hvor vi først så en idylisk kortfilm om Texas' historie, og derefter gik lidt rundt og kiggede.

Da vi kom tilbage til hotellet igen, tog Simone og jeg mod en kristen boghandel, vi havde fundet på nettet. Vi tog vores buskort med, og håbede at kunne springe på en bus på vejen op ad Cameron Road. Og det lykkedes rigtig godt begge veje, så vi slap for at gå en stor del af vejen!

Det var en rigtig fed butik, så jeg endte med at bruge flere penge her, end jeg har gjort noget andet sted herovre.

På vej hjem tog vi forbi WHATABURGER og spiste, da vi ikke rigtig vidste, om vi ellers ville få noget rigtigt at spise.

Da vi kom tilbage til hotellet, begyndte vi at klæde os ud.

Desværre passede cowboy-hatten mig dårligt!

I stedet endte jeg op som amerikansk hippie.

Lidt over seks tog hele klassen så indtil Austin. Først spiste vi sammen, og bagefter gik vi til en slags halloween-koncert. Efter nogen tid gik vi videre til "6th. Street" og kiggede, lidt inden vi tog med taxa hjem til hotellet igen.

Det har været en rigtig god og sjov dag i dag!

Texas 21. dag - Torsdag

2008-10-31T05:40:00.003+01:00

I dag skete der ikke så meget.

Simone og jeg var igen på "Pandas Express" i dag. Det er virkelig godt!

Efter skole tog Mathias, Simone og jeg direkte i "Target", hvor vi købte ind.

Til aftensmad lavede vi burgere og pomfritter.

Efter vi havde spist vaskede Simone og jeg tøj.

Ellers er der ikke sket noget særligt i dag.

Texas 20. dag - Onsdag

2008-10-30T05:36:00.007+01:00

I dag gik Simone og jeg 20 meter længere til den ene side end i går og endte på "Panda Express" i frokostpausen. Det var et helt gennemført koncept med Panda som logo, bambus i forhaven og kinesiske fortune cookies til dessert. Og bedst af alt: chlorfri cola!

Efter skole skulle vi i kirke. Vi havde haft lidt svært ved at bestemme os for, hvilken kirke, vi skulle gå i, men valgte "Mount Sinai Missionary Baptist Church", da vi vil bruge vores sidste søndag formiddag i "Austin Cornerstone Church".

Det viste sig, da vi nåede frem, at det var en fællesgudstjeneste med "Austin Cornerstone Church". Det kunne jo ikke blive meget bedre!

Vi kunne genkende, og vi blev genkendt, af flere af folkene fra Cornerstone, og vi fik knus af både kendte og ukendte ansigter efter gudstjenesten.

Det var en meget spændende oplevelse. Gudstjenesten indeholdt megen bøn og musik. Musikken var ikke helt så god som i Cornerstone, men det var fint nok. Den korte tale blev holdt af Cornerstone's præst. Og selvom den ikke var så kort igen, gik tiden faktisk stærkt. Det er en god præst, de har sig dér.

Hele gudstjenesten varede fra 18.30-21.00, så det var ikke en helt kort midt-uge-gudstjeneste. Efter gudstjenesten tog folk direkte hjem, så det var lige før, vi var de sidste, der forlod stedet.

Texas 19. dag - Tirsdag

2008-10-29T06:37:00.007+01:00

I dag var vi i skole som normalt. I den første pause var Simone og jeg på "Wendy's". Det synes vi lige skulle prøves, da vi nu er i USA, og der ligger en lige ved siden af skolen.

Det var ikke nogen specielt god oplevelse. Faktisk rimelig skuffende. McDonald's er helt klart bedre!

Da vi kom tilbage til skolen, læste vi videre i "Evacuation Plan", som skal være læst til Literature i morgen.

Efter skole tog vi direkte ind til parlamentsbygningen i Austin. Der blev vi vist rundt af en politiker, der sidder i Texas' House of Representatives.

Efter at have set parlamentsbygningen tog vi videre på "Texas Chili Parlor"; en restaurant højt anbefalet af Jennifer.

Nu er vi hjemme igen. Og vi læser videre.

Texas 18. dag - Mandag

2008-10-28T06:07:00.004+01:00

I dag er der ikke sket så meget. Det eneste rigtigt "spændende" var, at Kathrina, en af dem der koordinerer vores tur ved ACC, pludselig kom ind midt i Gaming og fortalte, at bygningen, selvom brandalarmen var stoppet igen, skulle evakueres. Ingen af os havde hørt den, og vi var vist ikke, de eneste, der ikke havde.

Efter at jeg havde sat mig og taget ovenstående billede, kom en kvinde hen til Simone og jeg. Hun spurgte om vi var på studietur, og om det var os, der havde sådan en blog-dagbog om turen. Jeg troede først, hun talte om klassens netaviser, men hun mente Simones blog.

Simone skriver blog på engelsk, og havde for en uges tid siden fået en kommentar på bloggen fra en kvinde, der arbejdede på ACC i samme bygning. Hun havde givet Simone hendes nummer og skrevet, at hun bare kunne ringe, hvis der var noget. Nu kunne hun så genkende mig fra billederne på Simones blog.

Vi snakkede lidt med hende, og gik så ind til Gaming igen. Evakueringen var ovre.

Texas 17. dag - Søndag

2008-10-27T04:35:00.005+01:00

I dag var vi først på segway tour. Segways er en slags tohjulede enpersonskøretøjer, der styres efter hvordan man fordeler sin vægt - eller noget i den stil. Det var rigtig sjovt, men også skræmmende til at begynde med.

Bagefter tog vi ind til "University of Texas at Austin"-området, hvor vi fik næsten to timer til at gå rundt og spise, inden vi skulle op i "UT Tower". Det var en guidet tur, der først krævede en tur igennem en metaldetektor.

Bagefter tog nogle fra klassen videre til Barton Springs, men jeg tog hjem til hotellet, for at kunne komme i kirke senere.

Desværre blev det ikke til så meget. I hvert fald ikke til det, som vi havde forventet. Da vi kom op til baptistkirken, som vi ville have besøgt, viste det sig, at der havde været gudstjeneste tidligere et andet sted, men at der ikke var gudstjeenste nu.

Så Simone og jeg gik videre mod "Austin Cornerstone Church", som vi var i sidste søndag. Men der var desværre heller ikke noget aftenmøde.

Vi gik så tilbage af vejen, og fulgte et skilt til en metodistkirke. Vi var lige ved at opgive, for vi gik langt og der kom ikke nogen kirke eller noget skilt. Men pludselig fandt vi den alligevel.

Der så også meget lukket ud, så vi gad ikke se nærmere på den.

Vi var ikke længere væk, en jeg stadig mente at kende området lidt, så vi fortsatte mod en anden kirke, jeg havde set før, men som vi ikke havde kunne finde gudstjenestetider til, på hverken deres hjemmeside eller ved kirken.

Da vi kom derhen, så den også meget lukket ud, men der var lys og folk i gården ved siden af. Så vi gik derom. Først var der ikke rigtig nogen, der hilste på os, så vi gik bare lidt rundt og kiggede, for at se om bygningen, der kom folk ud fra, også var en del af kirken. Det var den, og efter nogen tid kom en dame hen til os og spurgte, om hun kunne hjælpe med noget. Det viste sig, at de havde haft en gudstjeneste klokken 16.00.

Vi endte med bare at gå hjem. Skuffede.

Texas 16. dag - Lørdag

2008-10-26T03:48:00.007+01:00

I dag tog vi med bus mod San Antonio klokken 7.30.

Først så vi "The Alamo" inde i selve byen, og bagefter tog vi direkte videre til "Mission San José" en af de andre spanske missioner.

Efter vores guidede tur ved "San José", tog vi igen ind til centrum af San Antonio, hvor vi skulle sejle rundt på riverwalken.

Det var rigtig smukt, vejret var perfekt og maden god!

Efter riverwalken fik vi tre timer til at gå rundt i byen, inden vi igen skulle mødes ved bussen.

Det var rimelig lang tid, men det var også spændende at få set byen. Her fik vi virkelig oplevet Mex Tex - Det sydlige/mexianske Texas.

Simone og jeg kom tilfældigt forbi en park med en masse mennekser med ens røde t-shirts. Det måtte vi lige undersøge nærmere, og det viste sig at være en kirke i San Antonio, der havde holdt en slags arrangement for byen, som de åbenbaret gør fast en gang om året en bestemt lørdag i oktober.

Texas 15. dag - Fredag

2008-10-25T06:20:00.007+02:00

Dagen i dag begyndte tidligt i Shuttlebusser mod en "Diversity Workshop" på et andet ACC campus.

Vores klasse skulle udover at deltage også stå for en af de første workshops: "The Danish Free Education System". Det var en præsentation, som vi i klassen har samarbejdet om at lave, men som tre fra klassen frivilligt havde meldt sig til at fremlægge.

Efter vores workshop gik Simone og jeg videre til "America's Next Top Leader", hvilket viste sig at være en meget... interessant workshop. Det var en rimelig stor amerikansk kvinde, der stod for det. Hun talte om at være optimistisk og tro på sig selv, og at man kan blive hvad som helst, hvis bare man tror på det. Det var virkelig The American Dream!

Efter hun havde talt lidt tid, blev vi bedt om at skrive vores drømme ned for vores liv. Efterfølgende skulle vi sætte os sammen med en anden i lokalet. Det var så meningen, at vi skulle fortælle vores drømme til hinanden og efterfølgende komme med gode råd til, hvordan de kunne opnås eller i hvert fald hjælpes på vej. Jeg kom i alt rundt og talte med tre fremmede mennesker.

Jeg havde lidt svært ved at specificere min drøm, men det var en rigtig spændende måde at møde nye mennesker på.

Efter de to første workshops var der frokost i den fælles mødesal. Der var også bestilt meget høj underholdning, så det var småsvært at konversere.

Den sidste workshop vi var på, var "Campus Crusade for Christ". Der var ikke så mange, der gik til denne workshop. Men det var en meget sjov oplevelse. De havde planlagt en diskussion om kristnes position i politik, men der var ikke så mange aktivt deltagende. Alligevel blev de ved med at forsøge at skabe en diskussion, så de ikke nåede at fortælle om dem selv, inden deres tid var ovre.

Efter den sidste workshop, mødtes vi igen allesammen til en form for politisk debat og noget elevrådshøring/-spørgetime.

Da Diversity Workshoppen var slut, tog vi videre mod Joe O'Connell's, en af vore Literature underviseres, hjem. Det tog noget tid at komme derud, da vores chauffører ikke rigtig kunne finde vej, og det er rimelig langt udenfor Austin i forvejen.

Efter af have været hos Joe noget tid, tog vi videre, sammen med noget af hans familie, på en lokal burgerbar/pensionistklub, hvor vi spiste. Det var virkelig et spændende sted, og vi fik virkelig set, hvad vores History undervisere kalder West Tex - Altså det vestlige Texas, som også er det stereotype billede af Texas og texanere.

Lige inden vi forlod stedet, for at skulle videre til en lokal high school fodboldkamp, begyndte et rigtigt western band at spille, og flere af de gamle pensionister rejste sig og begyndte at danse rundt.

I morgen skal vi til San Antonio med busafgang fra vores hotel klokken 7.30.

Texas 14. dag - Torsdag

2008-10-24T04:49:00.002+02:00

I dag blev jeg igen hjemme fra skole. Jeg havde det meget bedre, da jeg vågnede, men vidste også at jeg havde stor energimangel og havde behov for fortsat at holde mig i ro.

Dagen gik med at se noget Desperate Housewives i tv, tjekke Facebook, spise noget youhurt og så videre. En rimelig kedelig dag, som så alligevel er gået ret stærkt.

Efter skole spiste hele min klasse på "Chili's", da mine to nuværende lærere byttes ud i morgen. Eller det vil sige: Jennifer og Mette kommer i nat, og Karin tager hjem i morgen. Line bliver en uge mere i USA på ferie, men tager med os til San Antonio lørdag.

Texas 13. dag - Onsdag

2008-10-23T17:26:00.004+02:00

Natten til onsdag kastede jeg op med en times interval.

Jeg kunne næsten ikke få noget ned onsdag. Og alt det der kom ned, endte med at komme op igen.

Hele onsdagen brugte jeg i sengen, så jeg kom desværre ikke i kirke som planlagt.

Texas 12. dag - Tirsdag

2008-10-23T17:16:00.004+02:00

Tirsdag var vi i skole som normalt.

I Open Lab tog Simone og jeg en tur til Highland Mall. På vej over Highland Mall's parkeringsplads, kom en bil hen mod os og rullede sidevinduet ned. Inde i bilen sad tre amerikanske militærfolk. Manden, der sad på forsædet og havde rullet vinduet ned, gav os hånden og begyndte at spørge os om, hvor vi var fra, hvad vi lavede her og så videre. Jeg tror ikke, det var en slags tjek, men nærmere fordi, de kørte rundt og kedede sig. Hvem ved?

Efter skole tog Stefan, Kasper, Mathias, Simone og jeg på en restaurant, der hedder "Chili's".

Da vi kom tilbage på hotellet, begyndte jeg at få det dårligt og kastede op inden jeg lagde mig til at sove.

Texas 11. dag - Mandag

2008-10-21T06:42:00.005+02:00

I dag brugte Christian, Mathias, Simone og jeg noget af vores to timer lange frokostpause på IHOP (International House of Pancakes). Jeg valgte dog at få en "Bacon and Egg Cheeseburger", hvilket jeg senere fortrød. Den så umiddelbart meget god ud, men den var virkelig vammel.

Efter skole tog Mathias, Simone og jeg i Target, for at handle ind til aftensmad. Det lykkedes os at lave rigtig lækker mad i dag: Pasta med bacon-tomat/grøntsagssauce! Det er første dag, vi selv laver mad sådan helt fra bunden - eller næsten fra bunden i hvert fald.

Jeg købte også en bog i Target: "The Shack". Jeg har hørt meget om den, og valgte så at købe den i dag som en slags fødselsdagsgave til mig selv. Så har jeg noget at læse i flyet på vej hjem, hvis jeg ikke bliver for træt til den slags.

Ellers har dagen stået på kirkebesøgsplanlægning med Simone, for at finde ud af, hvor og hvornår vi kan besøge forskellige kirker. Det er nemlig begrænset med ledige søndag eftermiddage.

Her til aften lavede Mathias, Simone og jeg psykologilektier og læste til faget History.

Texas 10. dag - Søndag

2008-10-20T06:21:00.012+02:00

I dag er det min fødselsdag!

Jeg havde svært ved at falde i søvn i går. Det blev ikke lettere af, at der pludselig var udrykning foran vores hotel, og både en brandbil og politibil kørte rundt om hotellet.

Dagen begyndte tidligt, da jeg havde svært ved at sove. Måske skyldtes det mest frygten for, at ninjaen Mike, skulle komme og vække mig med et surprise-overfald.

Klokken 9.45 gik vi mod "Austin Cornerstone Church". Da vi kom til kirken, mødte vi et par udenfor, der fulgte os ind. Det var en rigtig spændende kirke. Der var virkelig liv og rigtig god lovsang!

Kirken virkede generelt til at have styr på det hele. Gæster/førstegangsbesøgende blev på et tidspunkt i gudstjenesten bedt om at række hånden op, hvorefter de delte flotte velkomstmapper med information om kirken, responskort og en cd-prædiken ud til os.

Noget andet rigtig spændende i kirken, var tegnsprogstolkningen. Der var to personer, der skiftedes til at tolke. En stor amerikansk dame sang for på lovsangene, og en mand tolkede skriftlæsninger, tale og så videre.

Vi blev desværre nødt til at forlade gudstjenesten inden den var slut. Det var ellers en rigtig god prædiken, og vi ville meget gerne have været blevet og snakket bagefter. Men vi skulle mødes på hotellet klokken 13.00 og have spist inden.

Da jeg kom tilbage til hotellet, var der sat en "Happy Birthday"-guirlande op foran døren til mit værelse og et brev under døren. Det var et fælles kort fra min klasse, mine lærere og deres familier.

Klokken 13.00 skulle vi, der var tilmeldt "Bertram Train"-turen, mødes i receptionen og med shuttlebusser til stationen.

Togturen var noget skuffende, og der var ikke noget specielt spændende at se overhovedet. Det blev ikke bedre af, at hele turen var over en halv time forsinket, på grund af et eller andet godstog, der skulle krydse et eller andet sted, før vi kunne begynde togturen.

Da vi kom tilbage fra den skuffende togtur, tog Mathias, Simone og jeg på "China Star", en restaurant med buffet lige ved siden af vores hotel. Her spist vi alt for meget og drak en masse gratis cola!

Klokken 21.00 blev jeg lokket ned på fællesværelset på hotellet, hvor mine lærere overraskede mig med fødselsdagskage. Alle mine klassekammerater kom også og sang fødselsdagssang for mig.

Texas 9. dag - Lørdag

2008-10-19T08:22:00.007+02:00

Dagen i dag begyndte med en stor skuffelse: Der var alligevel ikke gratis morgenmad på vores meget fine one night stand hotel i Houston. Det fandt Jonas og Simone ud af, da de modtog en fælles regning på 25 USD efter de havde spist. De var heldigvis så tidligt oppe, at de kunne nå at advare os andre.

Så jeg valgte at købe en 2 USD is som morgenmad i receptionen. Det lyder måske lidt ulækkert, men den smagte godt, og den var billig!

Klokken 9 kørte vi så mod “Texas Renaissance Festival”. Jeg havde nok forestillet mig, at det ville være en del anderledes, og blev derfor lidt småskuffet. Jeg kedede mig virkelig den sidste times tid, inden vi skulle videre med bussen. Heldigvis aftalte vi allerede, da vi ankom, at vi ville tage hjemad klokken 14 i stedet for den planlagte tid klokken 17.

Da vi kom tilbage til vores hotel i Austin, havde jeg modtaget post fra mine forældre og bedsteforældre. Jeg glæder mig meget til at læse, hvad de skriver, i morgen. Det er jo min fødselsdag!

Til aftensmad lavede Mathias, Simone og jeg kyllingeburgere og pomfritter. Vi havde heldigvis købt så godt ind i Target den anden dag, at vi selv kan lave/varme mad fra fryseren.

Efter vi havde spist, tog Mathias og jeg i poolen, som jeg endnu ikke havde været i, selvom vi nu har været her i en uge, og det er vejr til det.

Bagefter tog Mathias, Simone og jeg ned til vaskerummet og satte en vask over. Mens vi ventede gik vi ind i fitnessrummet ved siden af, hvor vi så fik lidt motion på løbebånd og så videre.

Jeg har lige været ude at løbe endnu en tur, for at få placeret nogle af de kirker, Simone og jeg har fundet i området. Vi har valgt at gå i en anden kirke i morgen formiddag end ellers planlagt, da vi skal være tilbage på hotellet klokken 13 til togtur, og gudstjenesten i “Mount Sinai Missionary Baptist Church” først er klokken 11. Vi går i stedet i “Austin Cornerstone Church” i morgen, der har gudstjeneste klokken 10.30. I morgen aften vil vi forsøge at komme i “Cameron Road Church of Christ” igen, men nu får vi at se, om vi får tid.

Texas 8. dag - Fredag

2008-10-19T07:56:00.004+02:00

I dag stod vi op klokken 5.30, så vi kunne nå i bad og pakke inden afgangen til NASA 6.15.

Det var en fire timer lang bustur, der ventede os, som de fleste af os brugte til til at få sovet lidt ekstra.

Da vi nåede frem, viste det sig, at vores billetter ikke var til en "Level 9 Tour", som vi havde forventet. På en "Level 9 Tour" får man lov at se noget ekstra og betale 80 USD mere.

De fleste tog skuffelsen rimelig pessimistisk, men jeg prøvede bare at få det bedste ud af besøget.

På grund af den noget kedeligere oplevelse på NASA, tog vi tidligere af sted og gjorde holdt ved et outlet, så vi lige kunne nå at shoppe et par timer, inden vi tog mod hotellet, hvor vi skal sove i nat.

I morgen skal vi til Renæssancefest i Houston, inden vi tager tilbage til Austin igen i morgen aften.

Texas 7. dag - Torsdag

2008-10-17T06:41:00.006+02:00

I dag havde vi igen en rigtig lang skoledag. Da vi endelig fik fri, tog Simone og jeg i Target for at handle ind til aftensmad, købe vand og så videre.

Vi kom til at købe rigtig meget, så afstanden til hotellet virkede lige pludselig alt for lang. Jeg er bange for, at jeg kommer til at kunne mærke det i både skuldre, ryg og arme i morgen.

Fryseren blev i hvert fald fyldt op med is, da vi kom tilbage til hotellet. Simone ville absolut have alle varianter af Ben & Jerrys, bortset fra dem med kirsebær og kaffe.

I morgen skal vi op klokken 5.30, da vi skal til NASA ved Houston. Vi har også en overnatning der, så min dagbog bliver måske lagt ud lidt senere end normalt i morgen.

Texas 6. dag - Onsdag

2008-10-16T07:37:00.010+02:00

Dagen i dag begyndte på ACC, hvor vi i Literature afsluttede undervisningen omkring bogen "Horseman, Pass By". I næste uge gælder det en anden titel.

Efter de to første timers undervisning, tog Simone og jeg af sted efter frokost. På vej til McDonald's, kom vi forbi et kæmpe supermarked kaldet "Target". Det minder meget om Bilka, men uden deres store udvalg i elektronik og madvarer.

Det mest interresante ved denne butik var, deres udvalg i kristen musik. Det måtte jeg have et billede af! Desværre resulterede det i, at en medarbejder derinde kom hen til mig og oplyste, at det ikke var tilladt at tage billeder i butikken. Men han tvang mig heldigvis ikke til at slette de billeder, jeg allerede havde taget.

Som nævnt spiste Simone og jeg i dag frokost på McDonald's. Normalt er jeg stor modstander af McDonald's, men jeg synes nu, jeg måtte en tur derind, nu hvor jeg er i McDonald's eget land.
Det var en meget positiv overraskelse. Burgeren var udmærket og colaen var uden smag af chlor. Det kunne næsten ikke være bedre!

Bagefter gik vi tilbage til ACC til Gaming og Open Lab.

Til aftensmad købte vi i dag frysepizzaer, da det skulle gå lidt stærkt. Vi skulle nemlig allerede mødes i receptionen klokken 18.30, hvorfra vi skulle følges til busstoppestedet ind til Austin centrum, hvor vi skulle på "Ghost Tour".

Da vi kom derind blev vi guidet rundt til forskellige bygninger, som guiden så fortalte nogle spøgelseshistorier om. Det var en stor skuffelse, og de fleste af os ville nok hellere have været hjemme og set den sidste tv-duel mellem Obama og McCain.

Texas 5. dag - Tirsdag

2008-10-15T07:46:00.004+02:00

I dag havde vi vores første undervisningstimer i texansk historie på ACC. I sær den første underviser var rigtig god til at gøre undervisningen både spændende og sjov.

I frokostpausen gik Simone og jeg til en nærliggende restaurant kaldet "Shanghai Chinese Cuisine". Her bestilte vi noget kylling i sur/sød sauce. Selve maden var okay, men også her smagte colaen desværre af chlor.

Her til aften købte Mathias, Simone og jeg nogle pasta færdigretter, som bare skulle varmes. Det smagte ikke vildt godt, men var til gengæld en billig løsning.

Efter maden gik Simone og jeg i gang med at læse videre i bogen "Horsemann, Pass By", som vi bruger i Literature.

I morgen skal vi ud over skole på noget spøgelsestur rundt i Austin City. Men det ved jeg ikke så meget om endnu.

Texas 4. dag - Mandag

2008-10-14T07:03:00.010+02:00

I dag begyndte så undervisningen på Austin Community College (ACC). Vi mødte der klokken 9 til Literature. Dernæst havde vi en to timer lang frokostpause, som de fleste af os brugte i Highland Mall, der ligger lige ved siden af ACC.

I dag fik jeg Gyro Wrap til frokost på "Great Wraps". Det var næsten lige så godt som en ægte gyros pita i Grækenland, men til gengæld var colaen forfærdelig. Den smagte ubehageligt meget af svømmehal.

På jagt efter solcreme til Simone, kom vi forbi Macy's, der er en butik, der minder lidt om Magasin, og som også ligger i Highland Mall. Der var de allerede kommet i julestemning, og havde overpyntede juletræer fremme, hvor man næsten ikke kunne se noget grønt, stemningsfuld julemusik og hyggelig, men lidt skræmmende, julelugt. Jeg syntes nok, de var lidt for tidligt på den.

Da vi kom tilbage efter vores pause skulle vi have Gaming, hvor vi skal idéudvikle et spil over de næste fire uger. Det er ikke meningen, at vi skal programmere det, men vi skal gøre os en masse overvejelser om, hvad det skal handle om og kunne, og hvordan vi bedst kan reklamere for det.

Efter de to timers Gaming, havde vi to timers Open Lab, hvor vi bare kunne spille løs på forskellige konsoller og få inspiration, lave lektier eller hvad vi ellers skulle have lyst til.

Undervisningsdagen sluttede med en lille introduktion til amerikansk politik i faget U.S. government. Det er planen, at nogle fra klassen om fire uger, skal debatere i et panel, og repræsentere præsidentkandidater fra forskellige små og store amerikanske partier.

Her til aften lavede Simone, Mathias og jeg selv aftensmad, eller rettere: varmede rester fra pool-barbeque-infomødet lørdag; samt pomfritter og chicken nuggets, som vi var nede og købe efter skole i dag.

Senere hyggede vi os med is, minipandekager og varm kakao med skumfiduser.

I morgen har vi både Texas History og History på skoleskemaet samt Gaming og Open Lab.

Texas 3. dag - Søndag

2008-10-13T07:49:00.013+02:00

I dag var Simone og jeg i kirke her i Austin. Vi besøgte kirken "Churh of Christ", der ligger i gåafstand fra vores hotel. Kirkegængerne var utrolig imødekommende. Vi blev hilst på af utalligt mange, og de var utroligt interessere i, hvem vi var og hvad vi lavede i Austin.

Det var en rigtig god oplevelse, at besøge denne kirke, men selve gudstjenesten, var virkelig STILLE OG ROLIG. Der var absolut ingen instrumenter udover stemmerne i kirkesalen. Hver gang, der skulle synges, gik en mand op foran og sang for, samtidig med at han viftede med den ene hånd. Kirkegængerne var til gengæld utrolig gode til at synge andenstemmerne til sangene.

Det var en kirke med primært ældre mennesker. Der var måske tre børnefamilier til stede i dag, og antallet af kirkegængere var meget lavt i forhold til hvad kirkesalen kunne rumme.

Efter gudstjenesten blev vi inviteret på frokost af en ældre kvinde i menigheden. Så vi kørte med hende på en nærliggende café, hvor vi fik lidt at spise og snakkede om kirke og uddannelsessystem i Danmark. Bagefter forsøgte hun at køre os tilbage til vores hotel, og det lykkedes os da også til sidst at finde frem ved fælles hjælp.

Da vi var kommet tilbage til hotellet, fik vi besked i receptionen om, at vores klassekammerater netop var gået til Highland Mall. Det var planlagt, at vi skulle det i dag, for at købe mobiltelefoner og taletid.

Simone og jeg havde lidt svært ved at finde frem, men det lykkedes efter en mindre omvej og en samtale med en kineser.

Efter vores forsinkede mobilindkøb, tog hele klassen direkte fra Highland Mall videre med bus. Planen var, at vi skulle til Barton Springs, men da vi endelig fandt den rigtige bus i Austin City, kom vi til at køre for langt, og tog i stedet til et andet og større mall, kaldet Barton Creek Mall, som flere gerne ville i. Så vi valgte at udskyde Barton Springs til en anden dag.

Simone og jeg var rimelig forvirrede omkring aftensmad i dag, så vi endte med at vælge pasta i et "gadekøkken" i Barton Creek.

Efter Barton Creek tog vi alle sammen tilbage til Austin City, hvor vi skulle se på flagermus!
Det var ikke helt så vildt, som vi havde forventet.

Nu må jeg hellere skynde mig i seng. Vi skal tideligt op i morgen, da vi begynder på undervisningsforløbet ved ACC i morgen.

Texas 2. dag – Lørdag

2008-10-12T08:15:00.013+02:00

Jeg havde planlagt at stå op klokken 10 i dag, men vågnede lidt over otte og kunne ikke sove mere. Så jeg stod op, gik i bad og gik en tur rundt i området. Da jeg kom tilbage til hotellet igen, var der flere, inklusiv vores lærere, deres mænd og deres børn, der var kommet ned. Så vi gik en tur til et lokalt supermarked og købte lidt ind.

Klokken 12 var der pool barbeque infomøde ved hotellets pool, hvor to fra Austin Community College (ACC) bød os velkommen og fortalte os lidt om byen og staten.

Senere ved 14-tiden tog hele klassen med bus indtil selve Austin by. Her var vi først på fælles Duck Tour. Efterfølgende måtte vi selv beslutte, om vi ville blive i byen eller tage tilbage med bus sammen med lærerne. De fleste, hvis ikke alle, valgte at blive derinde.

Kasper, Simone og jeg valgte at gå på en mexikansk restaurant ved navn "Iron Cactus". Restauranten var på tre etager, hvoraf den øverste var udendørs. Vi sad øverst, og Simone og jeg valgte - på trods af at man kunne få andet end burgere - at få burgere med pomfritter. Det var til gengæld også af den gode restaurant-slags, og langt fra McDonald's og den slags.

Nu vil jeg lægge mig til at sove. I morgen skal Simone og jeg i kirke, men det bliver et andet sted end først planlagt. Den kirke jeg ville have besøgt ligger nemlig ikke der, hvor jeg troede.

Texas 1. dag – Fredag

2008-10-11T21:00:00.002+02:00

Det har været en virkelig lang dag i dag. Jeg stod op klokken 5 og går først i seng nu klokken 6.30 lørdag.

Det har været en rigtig hård dag, men det er også rigtig dejligt at være fremme nu.
Da vi kom til hotellet blev vi budt velkommen med pizza, og de ansatte har været så venlige at købe “Danish filled with fruit og cheese” til vores morgenmad i morgen. Heldigvis er der også købt nogle muffins til samme formål. At man kan sove forholdsvis længe i morgen tidlig, er jeg rigtig glad for. Min værelseskammerat og jeg har aftalt at stå op klokken 10 lokal tid, hvilket giver os en 9-10 timers søvn.

På vej til Austin, Texas, mellemlandede vi i Atlanta, Gerogia, hvor vi skulle igennem indrejsetjek. De blanketter, vi havde udfyldt hjemmefra var ikke gode nok, så der begyndte at opstår lidt kaos i køen, der på det tidspunkt bevægede sig rigelig stærkt. Ved tjekket, skulle vi både interviewes, have taget fingeraftryk og have taget billede. Vi var heldigvis blevet forberedt på det hjemmefra, så vi vidste præcis, hvad og hvordan vi skulle svare, på de forskellige spørgsmål. Da vi først var igennem, de nødvendige sikkerhedstjek i Atlanta, var der ikke yderligere problemer eller besværligheder på vejen til Austin.

Allerede på vej til Kastrup, blev jeg på mærkelig vis udnævnt til klassens feltpræst. Nu venter jeg spændt på, at nogen får lyst til at skrifte!

Texas Pilot - Torsdag

2008-10-09T21:20:00.003+02:00

I morgen, den 10. oktober, tager jeg af sted på studietur til Texas, USA. Jeg skal af sted, sammen med min klasse, fra OBC i morgen tidlig, og er så i Austin sent i morgen aften lokal tid.

Derfor har dagen i dag, foruden skole, været præget af pakning og andre forberedelser.

I Austin skal jeg bo på hotel og modtage undervisning på Austin Community College.

Udover at modtage undervisning, skal vi også ud og se en masse forskellige, spændende ting i og uden for Austin. Vi skal blandt andet en tur til NASA ved Houston, hvor vi også har en enkelt overnatning, inden vi tager tilbage til vores "hovedkvarter" i Austin.

Jeg vil forsøge at skrive et indlæg hver dag, mens jeg er væk, men tør ikke love, at jeg får det gjort.

Spændende tider med nye udfordringer

2008-08-30T19:39:00.004+02:00

Der er sker rigtig meget spændende i mit liv fortiden - set indefra.

Jeg er blevet udfordret til at tage nye opgaver op af både mennesker, mig selv og Gud; og oplever, at jeg lykkes utrolig godt med det, jeg arbejder med og på.

På missionsstævnet i sidste måned blev jeg og min bror spurgt, om vi ikke kunne tænke os, at starte en dansk søndagsskole op i Svendborg Baptistmenighed. Det er en spændende udfordring, som vi har taget positivt i mod. Svendborg Baptistmenighed har i dag flere medlemmer end nogensinde før, og det er på trods af, at antallet af danske medlemmer måske samtidig er det laveste nogensinde. Menigheden har utrolig mange børn og unge, men desværre ingen til at lave børne-, teenage- og ungdomsarbejde.

Vi begynder på søndag, og det er så meningen at vi fremover skal lave søndagsskole hver den første søndag i måneden.

I dag var Kristian og jeg i Faaborg, da vi var blevet spurgt om at være med til Chin-søndagsskole. I går blev vi spurgt, om vi ikke ville stå for programmet, så sent i går aftes, måtte vi lige planlægge et eller andet, inden Kristian tog på arbejde. Vi fik planlagt lidt, og lykkedes rigtig godt i at improvisere, da vi var der. Det var rigtig dejligt at være med, og føle at vi lykkes til dette arbejde, selvom det er nyt for os begge. Det var også rigtig dejligt at lære nogle af de børn at kende, som vi kommer til at have i søndagsskole i Svendborg.

Vi blev i dag spurgt, om vi ikke kunne tænke os at komme to eller tre gange om måndeden til søndagsskole i Faaborg, men jeg tror desværre, vi må takke nej. Men jeg vil da ikke udelukke, vi kan komme igen en anden gang.

Allerede inden vi blev "tilbudt" opgaven med søndagsskole i Svendborg, havde Kristian og jeg bestemt os for at lave en slags nydansk ungdomsgruppe. Først havde vi kun haft Odense- og nordfynsområdet i tankerne, men vi fandt hurtigt ud af, at behovet næsten er større andre steder på Fyn end lige dér.

Vi havde vores første møde tirsdag den 19. august i Ringe, mødtes i tirsdags i Otterup og regner med at skulle til Fåborg i næste uge. Vi kommer vidt omkring og når på den måde ud til mange forskellige kristne unge på Fyn - og bestemt også ikke-kristne. I Otterup var der unge af seks forskellige nationaliteter, og mindst fire af de 14 fremmødte var ikke kristne.

I eftermiddags var jeg til fest hos en af pigerne fra ungdomsgruppen, der har katolsk baggrund. Næsten alle fra i tirsdags var også med der. Samtlige deltagere til festen planlægger at komme i kirke i morgen. Inklusive pigens 11-årige lillesøster, der gerne vil med i børnekirke. Fantastisk!

Missionsstævnet 2008

2008-07-31T22:16:00.007+02:00

Jeg var overbevist om, at jeg havde en tradition med at skrive indlæg om missionsstævnet hvert år, og følte mig derfor forpligtet til at logge ind nu. Men til min store overraskelse er det vist aldrig sket direkte før.

Det har været et spændende, men på mange måder også stille og roligt missionsstævne. Det at være på missionsstævne er ikke noget helt nyt længere. Det var min niende gang i år. Men der sker da nye ting hvert år, og jeg var bestemt også glad for at være med i år.

Jeg var med til BBU's første landsmøde om tirsdagen, hvor jeg blev valgt ind i Landsledelsen. Jeg var i god tid forinden blevet spurgt, om jeg ville stille op, og det ville jeg, efter at have tænkt over det, selvfølgelig gerne.

Om onsdagen var jeg så så heldig at få et diplom for "mit store arbejde" med særligt burmesiske børn og unge. Det førte også til et meget spændende tilbud efterfølgende den aften, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på endnu.

Om torsdagen var jeg til børnestævnets markedsdag, hvor BBU's landsledelse fik kastet lagkage i hovedet for 2 kroner til Kibera eller et klip i børnenes markedsdagsklippekort.

Pludselig sommerferie

2008-06-26T01:18:00.005+02:00

Som afslutning på min læseferie var jeg i dag (red. i går) til eksamen i matematik. Det var ikke noget, jeg havde glædet mig meget til, og det endte faktisk værre end jeg havde regnet med det ville.

Jeg fik 00 og er derfor dumpet i matematik. Det er det første fag jeg dumper i.

Udover matematik, har jeg også været til eksamen i teknologi. Begge eksamener var projektarbejder, der skulle fremlægges og forsvares. Jeg afsluttede i alt 6 fag i år.

Nu har jeg så sommerferie! Den skal bruges konstruktivt - blandt andet på evangelisation og læsning ;)

Nu er 2. g ovre - og det siges at være det hårdeste år, ikke?

Er du parat?

2008-06-01T18:04:00.006+02:00

Hvornår er du sidst blevet bedt om, at fortælle din vendindes veninde om Jesus?
Hvornår har du sidst oplevet, at et tilfældigt skriftsted passede perfekt til din situation?

Lad mig begynde med at svare på mit andet spørgsmål. Igen i dag - og det sker efterhånden ofte - følte jeg virkelig at et skriftsted talte til mig. Det var en lidt speciel gudstjeneste i dag og brødet til nadveren var små brød med skriftsteder indeni.

I mit stod der følgende:

Vær hele tiden parat til at svare enhver, som
beder dig om at forklare det håb, du har i dig,
men gør det med venlighed og respekt.
1. Peters Brev 3, 15b-16

Desværre - eller måske heldigvis - gik det op for mig, at jeg virkelig ikke er forberedt på, hvordan jeg skal kunne forklare det håb, som er i mig - den tro. Og nu hvor jeg tænker videre over det, forspilder jeg nok tit chancen for at fortælle om håbet; når jeg med manglende selvrespekt fortæller om min tro på en respektløs måde - en måde så det diskuterede emne hurtigt kan blive et andet.

Jeg må indrømme, at jeg virkelig ikke er i stand til at kunne fortælle om mit håb, min tro uden videre. Og det må der laves om på.

Efter gudstjenesten i dag, blev jeg spurgt af en ung burmesisk pige fra kirken, om jeg ikke kunne fortælle hendes thailandske veninde fra sprogskolen - som hun efterhånden har haft med i kirke nogle gange - om Jesus. Først var jeg ikke helt sikker på, at jeg havde hørt rigtigt, eller om jeg blot hørte, hvad jeg frygtede Gud ville bruge mig til - og havde forberedt mig på med skriftstedet. Men det var præcis det jeg hørte, hun bad mig om. Og hvad andet kunne jeg svare, end at det vil jeg selvfølgelig gerne - når eksamenerne er overstået.

Under normale omstændigheder, kunne jeg bare have sendt bolden tilbage og spurgt: Hvorfor gør du det ikke bare selv?
Men jeg ved, at det helt generelt kan være svært at tale med sine venner om troen, og det nok ofte kan være lettere at lade dem høre det fra en anden, - det må vi huske på - men i denne situation er det helt specielt. Hun vil gerne gøre det selv, og gør det også i den grad hun formår, men hendes dansk er begrænset.

Jeg er ikke parat, - det må jeg indrømme - men jeg har nu tid til at gøre mig parat. Ikke bare til at fortælle denne ene - men bestemt ikke ubetydelige person - om mit håb, men også parat til fremover, at kunne fortælle om mit håb med venlighed og respekt, uden at skulle bede dem vente, mens jeg lige tænker over det; eller fejer emner bort for i stedet at snakke om et eller andet hyklerisk emne.

Den thailandske pige, er på mange måder speciel for mig. Jeg har bedt for hende siden hun kom til kirken første gang, og bedt for den burmesiske pige. Bedt om at det må lykkes for thailænderen at se og forstå - og overgive sig til - håbet.

Gud giver os muligheder - lad os bruge dem sammen!

Er du parat?

Eksamensprojekter og miniferie

2008-04-30T17:11:00.005+02:00

I dag afsluttede og afleverede jeg to af mine eksamensprojekter. Det var i teknologihistorie og programmering.

Teknologihistorie er egentlig et meget godt fag, mens programmering virkelig...

Da jeg skulle printe og samle programmeringsrapporten, var jeg virkelig ved at få stress. Da jeg havde en time tilbage, måtte jeg smutte i Rosengårdcentret for at købe mapper og en hullemaskine, så jeg kunne få samlet mine 2 x 60 siders rapport. Jeg fandt ud af, at min kode fyldte meget mere end alle andres, selvom min til forskel fra deres ikke virker.

Det må helt klart være den største rapport, jeg nogensinde har lavet, men samtidig også en af de værste jeg har lavet, og den allerværste eksamensopgaver nogensinde!

Da jeg så havde afleveret klokken 12, udsatte min engelsklærervikar/studieturkoordinator Jennifer Burke-Hansen sig for, at vi skulle udsættes for en TOEFL-test.

Men nu har jeg heldigvis ferie - men der er flere eksamensprojekter i vente!

Et inderligt Fadervor

2008-03-21T21:51:00.002+01:00

Der blev pludselig stille i den anden del af stuen, mens småsnakken fortsatte ved ungdomsboret, hvor jeg sad. Jeg rejste mig og gik ind til de andre, i det jeg så min morfar livløslignende blive løftet op på sin stol, hvor han kun få sekunder før havde siddet. Der var hurtigt nogen, der gav ordre til at han skulle ligges ned på gulvet, og jeg hørte nogen tale om, at der allerede var blevet ringet 112 og en anden var igang med en rekonstruktion af hvilken bevægelse min morfar havde gjort lige inden han faldt ned fra stolen. Det hele var så skræmmende og gik så stærkt.

Min morfar blev lagt på gulvet igen med en pude under hovedet og var igen ved at komme til sig selv. Jeg var vel i en form for chok og blev sendt - eller flygtede måske nærmere - ned for at vente på ambulancen. Jeg ventede i strømpesokker på de kolde fliser nedenfor opgangen. Ventede og bad. Hvad ellers kunne jeg gøre? Jeg vidste ikke, hvordan det gik oppe i lejligheden. Jeg stod bare og ventede og frøs.

Endelig kom lægebilen kørende langsomt ned af vejen. På det tidspunkt var min søster kommet ned, og kunne berolige mig med, at morfar var kommet nogenlunde til sig selv igen.

Paramedicineren gik ud af bilen, gav sig god tid til at påtage sig sin vest, tog sine tasker og gik langsomt hen mod opgangen og op.

Jeg gik vist nok med op, men gik hurtigt ned igen for at vente på ambullancen.

Ambullancen kom og efter noget tid, tog den af sted igen med min morfar.

Min mormor tog med i ambullancen, og min mor ville med. Men der var kun plads til en, så min bror måtte køre hende. Min far tog med. Min bror og far kom hurtigt tilbage, men jeg forstår ikke, hvorfor min far skulle forlade mig i det øjeblik. Tilbage blandt ikke ligefrem beroligende familiemedlemmer.

Min morfar blev efter en masse undersøgeler sendt tilbage til festen. Nåede det inden gæsterne gik hjem. Lægen konstarede, det blot var et ildebefindende, og nok ikke skyldtes noget bestemt.

Nu er alt vel godt igen.

Kan vi lære noget af det?

Jeg er kristen, ikke politiker

2008-02-21T00:01:00.001+01:00

Jeg har valgt partipolitik fra, men vil fortsat kæmpe for menneskerettigheder og særligt religionsfrihed.

Efter længere tids overvejelser, har jeg bestemt mig for at melde mig ud af Kristendemokraterne samt Kristendemokratisk Ungdom.

Min beslutning skyldes ikke umiddelbart partiet, men min placering i forhold til partipolitik:

Jeg er kristen, ikke politiker.

Jeg ønsker mennesker skal lære Gud at kende; at mennesker skal møde næstekærlighed, når de har brug for hjælp. Jeg vil ikke være endnu en politiker, der kæmper for flere offentlige ansatte, til at tage sig af samfundets svage; men i stedet være med til at tage mig af de svage!

Jeg vil også langt hellere være med til at præge polikerne end selv at være det. Jeg føler, der er brug for mig mange andre steder. Steder hvor jeg rent faktisk kan gøre en forskel for mennesker.

Jeg vil ikke længere tvinge mig selv til at være politisk korrekt. Jeg vil lade min tro råde, ikke et partiprogram eller en politisk ideologi.

Burma på vej mod demokrati

2008-02-09T18:48:00.001+01:00

Blev for få minutter siden glædeligt overrasket over at høre, at Burmas militærregime vil sende en forfatning til afstemning til maj, der skal åbne muligheden for et demokratisk flerpartivalg i 2010.

Dette lyder som et skridt i den rigtigt retning. Regimet kan umuligt få lov at lave samme nummer som sidst, hvor de valgte at ignorere resultatet af den demokratiske afstemning.

Folket er nu mere villigt til at kæmpe og om nødvendigt "dø for noget", end at "leve for intet".

Worship Extended 2008

2008-01-21T11:27:00.000+01:00

Worship Extended var i år mindst lige så godt som sidste år - nej, faktisk bedre.
Festaftenen om fredag var genial og koncerten med RPM, som jeg havde troet måske ville være lidt for vild til mig, viste sig at være kanon!

Jeg var deroppe sammen med Matthias, Kristian og fire kvinder fra kirken.

Var endnu en gang rigtig glad for at være med.

Bør kristne blive politikere?

2008-01-04T13:41:00.000+01:00

Efter at have læst - mangler stadig et kapitel - Philip Yanceys bog: Den nåde jeg ikke kendte, er jeg begyndt at overveje min "politiske fremtid". Måske er det helt forkert af mig, at blande mig i politik på den måde jeg gør.

Det er gået op for mig - specielt efter at have læst Åbne Døres blad, som jeg modtog i går - at vi som kristne kan opnå langt større resultater og respekt, ved at vise kærlighed til hinanden og andre i et nådesløst samfund. De ting staten ikke gør godt nok, kan vi gøre af kærlighed. I stedet for at påvirke staten, kan vi hjælpe de mennesker, der mangler hjælp direkte.

De mennesker, som vi måske ofte tænker har mest brug for Gud, er de samme mennesker, som vi mener samfundet overser. Hvis vi overtaler staten til at tage sig af deres problemer, er vi godt dumme. De har brug for vores menneskelige barmhjertighed, der kun kan gives på grund af Guds overnaturlige kærlighed - nåde!

Tænk hvad vi som kristne kan opnå udelukkende ved at hjælpe, hvor der er nød, og ved kun at påvirke staten, hvor den sætter grænser for vores hjælp. For eksempel kan det jo være svært for os at hjælpe mennesker på flugt, hvis staten lukker for grænserne.

Kærlighed og lobbyisme - det er de ting, vi som kristne skal arbejde med i langt højere grad! ;)

Menighedens unge må komme til tro

2007-12-29T00:17:00.000+01:00

Da jeg var på Bornholm i julen, kunne jeg ikke lade være at stoppe op og tænke videre over teksten, da jeg så dette blad blandt mange andre på Bornholms Baptistkirkes træ med ønsker for menigheden.

Er der virkelig menighedsmedlemmer, der tvivler på at menighedens unge tror på Gud? Jeg begyndte straks at forestille mig hvor konservativ den person, som havde skrevet det måtte være; men jeg ved jo faktisk ikke, om jeg opfattede det på samme måde som forfatteren. Det er jo muligt, at der udelukkende menes de unge, der ikke længere kommer i kirken; eller også noget med at de unge må styrkes i troen på Gud, og så er det jo pludselig et positivt ønske!

På Facebook

2007-12-14T10:33:00.000+01:00

Nu er det endelig lykkedes mig at blive oprettet på Facebook. Det var bestemt ikke let, og jeg havde næsten ikke flere e-mail-adresser at forsøge med til sidst, fordi jeg ikke kunne bruge de adresser, jeg tidligere havde forsøgt med, og som ikke havde fungeret.

Find mig på Facebook og tilføj mig som ven!

Dåb, skoleslik, grisefangst og 40 målrettede dage

2007-10-09T13:38:00.000+02:00

Sidste søndag var der dåbsgudstjeneste, hvor blandt andet jeg blev døbt. Det blev jeg sammen med tre andre. Samme dag blev der også optaget fem nye medlemmer i kirken.

I fredags, som efterhånden er nogle dage siden, oplevede jeg noget meget mærkeligt og skræmmende.

Min matematiklærer, kom ind i klassen med en slikkepind, og da han skylder klassen et eller andet, spurgte jeg, om han kun havde taget slik med til sig selv.

Han beder mig straks om, at komme op til katederet og rækker mig hundrede kroner. Så kunne jeg lige gå over i kantinen og købe noget specielt til mig selv og et eller andet til resten af klassen.

Jeg endte med blot at købe en lille Daim til mig selv og nogle 1-krones slikkepinde til klassen.

Lørdag formiddag skulle jeg på landet. Vi havde lovet Van Lian, at hjælpe ham med at købe en
gris. Det var virkelig en mærkelig oplevelse. Af hensyn til dansk lovgivning kan jeg hverken fortælle mere om det, eller vise de billeder og vidoer jeg har optaget og taget. Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere og se de omtalte film og billeder.

Lørdag aften var jeg til fødselsdag i Vissenbjerg. Nomi havde nemlig fødselsdag i torsdags. Vi fik først en meget etninsk blandet middag og bagefter lagkage.

Søndag var der afslutningsgudstjeneste for de 40 målrettede dage. Det var en god og meget lang gudstjeneste. Grunden til den blev så lang, som den gjorde, var primært at fællesspisningen var kombineret i selve gudstjenesten.

Free Burma

2007-10-04T14:41:00.000+02:00

Situationen i Burma har ændret sig meget de sidste uger. Situationen er nu meget kritisk selv i forhold til den hidtidige.

Der skal gøres noget ved situationen!

Støt kampagnen Free Burma - http://www.free-burma.org/ - og blog for Burma!

BZ 5. dag - Fredag

2007-09-23T19:33:00.000+02:00

BZ 7. dag - Søndag

2007-09-23T19:27:00.000+02:00

BZ 6. dag - Lørdag

2007-09-23T19:22:00.000+02:00

BZ 4. dag - Torsdag

2007-09-20T22:00:00.000+02:00

BZ 3. dag - Onsdag

2007-09-19T08:34:00.000+02:00

BZ 2. dag - Tirsdag

2007-09-18T14:13:00.000+02:00

BZ 1. dag - Mandag

2007-09-17T16:48:00.000+02:00

Jeg skal døbes

2007-09-12T12:30:00.000+02:00

Jeg har valgt at blive døbt, og det bliver jeg så efter planen, søndag den 30. september, sammen med, indtil nu, tre andre.

I dag var jeg hjemme hos Bjarne og snakke nærmere om det.

Man kan cykle til Særslev

2007-08-09T21:36:00.000+02:00

I går mødtes B-yond på Odense havn for at spille volley, og for bare at være sammen. Det var hyggeligt, og vi fik sendt Andreas af sted på efterskole med bøn og velsignelse.

Lian Sang (Sangte) og Jeremias.

Jeremias, der kun har været i Danmark i lidt over en uge, var også med. Og det viste sig, at han er ret god til at få volleyballen op af havnen, når den ryger i - hvilket den gjorde fem gange. Dog var der andre til at hjælpe os tre af gangene.

I dag har bestemte jeg mig for at cykle til Særslev. Mest for at se hvor lang tid det tager, men også for at se om det overhovedet er muligt, og det er det faktisk.
Særslev er virkelig ude på landet, så cykelforholdende er ikke lige optimale hele vejen, og det tager lidt lang tid.

Heldigvis skulle jeg ikke cykle hele vejen hjem. Kristian og mine forældre besøgte nemlig Jeremias' familie i Søndersø.

Peter og Lian Sang kom også til Søndersø, fordi der var cirkus i byen, og det ville de gerne se.

Inden vi tog hjem spillede vi lidt fodbold!

MyChurch

2007-08-04T22:57:00.000+02:00

MyChurch.org er faktisk en ret genial hjemmeside. Først syntes jeg det var lidt mærkeligt og et dårligt alternativ til, at den enkelte kirke skulle have sin egen hjemmeside, men det er faktisk en rigtig smart hjemmeside!

Det er ikke i stedet for en kirkes hjemmeside, men et forum for kirkens medlemmer og andre, der har tilknytning til kirken.
Det er en måde hvorpå, man kan tage kirken og troen med hjem. Man kan blive udfordret og selv udfordre andre!

Opret dig på MyChurch.org og bliv medlem af din lokale kirke. Hvis din kirke ikke er oprettet, kan du let gøre det selv. Står du i en situation, hvor du ikke har en kirke, er du meget velkommen i Baptistkirken i Odense, hvor der altid er plads til flere - og den er allerede oprettet på MyChurch.org!

Storepakkedag

2007-07-21T18:07:00.000+02:00

Nu er jeg helt hjemme

2007-07-20T19:53:00.000+02:00

Ja, nu er jeg så kommet helt hjem igen. Jeg er hjemme på Nonnetittevænget i Søhus. Men kun for en kort stund. På søndag skal jeg nemlig til Baptisterens Missionsstævne i Mariager.

Jeg har lige været en uge i Otterup (mandag til i dag (fredag)). En af mine venner fra Ribe var også med i Otterup, og han og Matlan havde købt en "Chin Christian Fellowship"-t-shirt" til mig, som jeg er utrolig glad for!

Hjemme fra Bornholm, men ikke samme hjem

2007-07-19T11:46:00.001+02:00

Siden jeg kom hjem fra Bornholm i søndags, har jeg boet i Otterup hos familien Thi Hlum.
Det er meget sjovt, at kunne føle sig så meget hjemme i et andet hjem!?

Ny matematiklærer efter sommerferien!

2007-07-07T21:26:00.000+02:00

I dag har jeg fået brev fra mit gymnasium med skema for næste skoleår. Glædeligt overrasket blev jeg, da jeg fandt ud af, at jeg får ny matematiklærer. Mindre posetivt er det, at jeg ikke skal have SBA, min samfundsfagslærer, til teknologihistorie, men i stedet havenissen, som jeg også tror er udmærket.

I morgen drager jeg, efter gudstjenesten i Odense, til Bornholm for at besøge familien der; min mormor og morfar.

+2 i samfundsfag og sommerferie

2007-06-28T14:13:00.001+02:00

I dag har jeg været til eksamen i samfundsfag. Jeg var ellers lidt ked af at skulle sætte mit 10-tal på spil, men det var med et godt resultat: Jeg har fået 12 i samfundsfag!

Jeg trak "Arbejdsmarked og overenskomst", så snakkede en del om indkomstspolitik og skat i forhold til indkomstspolitik.

Nu har jeg endelig rigtig sommerferie!

Kreta - ude og hjemme igen

2007-06-24T22:01:00.000+02:00

I går kom jeg hjem fra Kreta. Det var dejligt at være der, men endnu bedre at komme hjem.

Jeg har måtte undvære internet i en uge, eller det vil sige, der var internet på hotellet, men det kostede penge, og jeg kunne godt undvære det. Selvom alting ville have været bedre, hvis jeg havde haft internet.

Jeg er ikke afhængig af internettet, men jeg er afhængig af mine venner. Internettet er en måde jeg kan kommunikere med dem på. På ferien var jeg hverken sammen med dem fysisk eller... over internettet.

I dag har jeg været i kirke og besøgt lidt forskellige af mine chin-venner i Morud og Otterup.

Læseferie 2007

2007-06-14T14:28:00.000+02:00

I går fik jeg læseferie, og allerede i dag var jeg oppe og trække emne til årsprøve i fysik. Jeg er kommet op i emnet "vand" og skal så eksamineres i morgen klokken 9.40-10.
Udover årsprøven skal jeg til eksamen i samfundsfag, hvilket jeg meget hellere vil end biologi, men jeg risikerer at miste mit 10-tal. Jeg kan jo også tænke lidt mere positivt og se det som en mulighed for et 12-tal i stedet.

I går afholdte jeg også grillfest for hele KDU på Fyn. Den sidste tilmelding kom om eftermiddagen og i alt, inkl. min familie, var vi 6.

I dag bruger jeg så al min tid på at forberede mig til prøven i morgen, hvilket dette blogindlæg er bevis på.

I morgen skal jeg igen til grillfest. Denne gang er det sommerafslutning for B-yond og ikke noget, jeg personligt står så meget for. Vi skal helt ud til Natasha på landet, og vi skal cykle hele vejen derud!

I går aftes nåede vi også lige at bestille ferie, så vi tager af sted på lørdag og kommer hjem lørdagen efter. Vi skal til Kreta - igen. Det bliver ferie med samfundsfagslæsning, hvilket jo ikke er helt dårligt! Jeg får heldigvis et par dage, når jeg kommer hjem til at blive opdateret med danske nyheder og læse lidt mere.

Typisk Troels

2007-06-05T08:31:00.000+02:00

I går var jeg til afslutningsfest for 10. klasserne på Næsby skole. Det var rigtig dejligt at se så mange af mine tidligere klassekammerater og venner fra Søhusskolen igen.

Noget af det første, jeg blev gjort opmærksom på da jeg kom var, at Troels fra min gamle klasse var kommet på Xtras forside - splitter nøgen!
Han havde deltaget i en konkurrence dagen før om en billet til Roskildefestivalen. Der var heldigvis flere, der havde gemt en avis, så jeg kunne læse artiklen.

Det er så typisk Troels, så det overraskede mig egentlig ikke, men jeg fik alligevel et chok og var ved at dø af grin, da jeg hørte det.

Artiklen og billederne kan ses her.

BaptistKirkens nye hjemmeside?

2007-06-04T09:23:00.001+02:00

Er dette BaptistKirkens nye endnu ikke officielt lancerede hjemmeside?

Fandt tilfældigt frem til den, da jeg søgte på Baptisternes Afholdsmission.

Den ser da umiddelbart meget pæn ud, men man kan godt se, at den ikke er helt færdig endnu. Det bliver den forhåbentlig snart!

Er kirken et drukhus?

2007-06-04T08:53:00.000+02:00

Har lige læst Per Ramsdals blogindlæg om Danske Kirkedage. Han afslutter sit indlæg med at skrive:

Efter RockGudstjenesten hang vi selvfølgelig ud i Ungdomslejrens egen cafe “CRUX”, hvor der var kolde øl og lækker æblekage.

Til LINK, en tværkirkelig lovsangsaften en gang om måneden i Odense, er de også begyndt at sælge øl bagefter i caféen.

Hvor er vi på vej hen med vores teenage-/ungdomsarbejde? Skal man lære at drikke i kirken eller skal kirken være et sted, hvor det er iorden ikke at drikke.

Jeg ved godt, at det at sælge øl ikke er lig med at man får unge til at drikke, men synes stadig det virker forkert, at sælge øl til gudstjenester.

Jeg lyder måske meget som en fra BAM (Baptisternes AfholdsMission) lige nu, hvilket jeg egentlig ikke ønsker. Men jeg overvejer faktisk at melde mig ind. Der er måske mere brug for BAM nu end nogensinde før, og de trænger til nyt blod!

Mobilfri måned

2007-06-03T00:47:00.000+02:00

Siden 2. maj har jeg måtte undvære min mobiltelefon. De som kender mig, vil sikkert vide at jeg er rimelig afhængig af at kunne tage billeder med min mobiltelefon; og det er selvom billedkvaliten ikke ligefrem er bedste kvalitet.

For få dage siden ringede TDC så, for at fortælle mig, at jeg kunne komme og hente min telefon. Da jeg så kom ned i butikken og fik den udleveret, virkede den selvfølgelig ikke!

Så nu er min telefon på værksted igen og jeg må fortsat nøjes med en Nokia 1110 uden kamera. Ekspedienten sagde det stadig gælder for anden reperation, og ikke tredie som det rent faktisk er. Hvis det nu bare havde været tredje, så havde jeg krav på at få en ny med det samme. Nu er den så til reperation igen, og jeg håber virkelig at den er forrest i køen, de siger jo det stadig er samme reperation.

Nu ser jeg så lige, at der på kvitteringen for indlevering står genreperation og max 3 dage, så der går nok ikke en hel måned igen.

Jeg er en perfekt graver!

2007-05-29T11:13:00.000+02:00

På HTX lærer vi ikke ligegyldige teoretiske ting. Vi lærer ting, vi kan bruge i praksis!

Jeg har blandt andet lige lært at grave huller i en offentlig græsplane og sætter plastikkopper deri.

Jeg bliver bare så klog af at gå på OTG, dog regner jeg ikke med en jobkarriere som graver.

Styrket

2007-05-06T22:43:00.000+02:00

Det har været en rigtig dejlig storebededagsferie/weekend!

I fredags, på storebededag, var B-yond ledergruppen samlet og vi fik snakket en masse ting igennem. Vi droppede planlægningssnakken og snakkede i stedet om os som enkelte ledere og om teenagearbejdet generelt. Det var en rigtig god dag, som jeg er sikker på, har styrket os alle på en eller anden måde.

I går, lørdag, var jeg i Otterup, hvilket jeg efterhånden er ret ofte. Jeg besøgte Thi Hlum-familien, hvor de fleste chin'ere befandt sig i går. Det var meget hyggeligt, men jeg fik nok båret lidt for meget rundt på lille Eferiam, så nu har jeg lidt ondt i den ene arm.

I dag var jeg så til multikulturel gudstjeneste i kirken. Det var rigtig spændende at se mange nye, og sorte, ansigter. Den afrikanske/internationale menighed, der skal til at bruge kirken om lørdagen, den vietnamesiske, tamilske og burmesiske gruppe deltog alle i den fælles gudstjeneste. Bagefter inviterede den internationale menighed på noget mad i menighedssalen, og det var en rigtig god anledning til at lære hinanden at kende på. Desværre fik jeg kun hilst på få, der rent faktisk bor i Odense, for der var nemlig mange besøgende fra en internationel menighed i København.

Her til aften var jeg igen til ledermøde, hvor vi fik styr på nogle forskellige datoer. Jeg blev også spurgt om jeg vil på Jeremias efter sommerferien. Det vil jeg gerne, men det kommer til at tage mange af mine weekender og der er en del, der stadig påstår at andet gymnasieår er hårdt. Nu får vi at se. Skolen er ikke, og bliver forhåbentlig aldrig det, jeg prioriterer højst.

Jeg sluttede dagen af med en lovsangskoncert i Bykirken, som Pinsekirken i Odense nu så fint hedder. Det var en rigtig dejlig koncert og jeg kom desværre også til at bruge 270 kroner på to cd'er fra Kulturcenteret, men regner med Kristian betaler halvdelen. Det er ikke godt, at bruge penge, når man ikke har en fast indtægt. Kirken ansætter mig forhåbentlig snart!

Det var tider!

2007-05-05T12:23:00.000+02:00

Har siddet og set forskellige videoer fra min tid på Søhusskolen. Det var virkelig tider den gang!

Torsten Jansen stopper på DR

2007-04-26T21:57:00.000+02:00

For under fem minutter siden hørte jeg Torsten Jansen fortælle at han forlader DR.
Jeg vil ikke sige, at det er en glædelig nyhed - for det virker ondt at sige.

Glad igen!

2007-04-26T15:31:00.000+02:00

Jeg har ikke været helt glad de sidste par dage, men det er jeg igen nu!

I dag fremlagde jeg biologi-dansk projekt sammen med min gruppe, og det gik godt.
Jeg skulle fortælle om nogle af de etiske aspekter, der er omkring livsforlængelse og evigt liv.

Det er dejligt at det er overstået nu, og weekenden er så tæt på!

Torsten Jansen på månen

2007-04-25T17:31:00.000+02:00

Torsten Jansen på månen, hvor han hører hjemme - uden returbillet!
På det tidspunkt vidste jeg ikke, at DR igen i dag har aflyst TV-AVISEN og DEADLINE.

Når man sidder og hører på fremlæggelser i fire timer i træk, får man pludselig lyst til at tegne alt muligt sammen med sidemanden.

The Christian and the Christ-follower

2007-04-11T15:46:00.000+02:00

Tjek lige denne video ud